torsdag den 20. september 2012

Min fridag

Good evening people
Lige et lille indlæg fra sengekanten, skrevet med det ene øje allerede halvt i drømmeland..
Vil lige nå at give et kort resumé på min helt fantastiske fridag.

Vækkeuret blev for det første sat til et par timer senere end sædvanligt, så der blev puttet godt inden morgenmad og en solid gang træning med Manden i Mit Liv. Fantastisk at træne fra morgenstunden igen. Nu her mens jeg går i skole, bliver træningen jo om eftermiddagen eller om aftenen, og jeg kan tydeligt mærke en forskel. Jeg har en helt anden energi, når jeg får trænet om morgenen som jeg jo normalt har gjort. Om eftermiddagen føler jeg mig også lidt mere dvask og umotiveret og samtidig er det omtrent samme tidspunkt min sofa begynder at kalder mit navn. Så morgentræning er klart min foretrukne :)

Ved middagstid havde jeg en tid hos frisøren til første step i min proces "back to blond" .. Tre timer efter, var mit hår blevet en anelse lysere og min bankkonto et skridt tættere på nul. Damn det var en dyr behandling! .. Men forhåbentlig bliver det endelige resultat rigtig flot, når jeg om nogle uger skal en tur i frisørstolen igen. (Man kan i øvrigt ikke se forskellen på hårfarven på nedenstående billede, men I kan få det at se en af de kommende dage)

Efter frisøren drønede jeg til Ilva og Ikea med min mutti for at gå og lure lidt, og som altid kom jeg hjem med en masse småting til hjemmet jeg ikke anede at jeg manglede .. Sådan er det jo altid. 

Her til aften stod den på, ikke kun én, men hele to dejlige jordbærtærter, "Danmarks Næste Topmodel" og en flok skønne veninder samlet i sofaen. Meget bedre bliver det sgu da egentlig ikke, gør det? :) Godnat fra mig. zzZz




Ingen kommentarer:

Send en kommentar