torsdag den 25. september 2014

Kom og STØT BRYSTERNE D. 4/10


Bryster, forlygter, gajoler, mælkekander, nødder, jader, patter, tits, melonermyggestik, balloner eller kanoner.

Ja, kært barn har mange navne, og de findes i et utal af afskygninger, men én ting har de alle tilfældes: 
VI ELSKER DEM og vi (og vores mænd) ville alle være rigtig kede af at skulle leve uden dem. 

Men de triste statistikker viser at brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med cirka 4.800 nye tilfælde pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år og brystkræft ses med stigende hyppighed fra 25-30-årsalderen, dog med størst hyppighed hos kvinder over 60 år. 

I den forbindelse har mine kollegaer og jeg i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse arrangeret et i event i Fitness Studiet d. 4/10 fra kl. 09-15, som jeg gerne lige vil bruge lidt spalteplads her på bloggen på at gøre Jer, mine kære læsere, opmærksom på og opfordre Jer til at deltage i, hvis i bor i Randers og omegn.

Denne særlige LYSERØDE LØRDAG beklæder vi hele stue-etagen i lyserødt tema og sørger for en god og underholdende dag, hvor det er muligt at afprøve alle vores forskellige hold samtidig med at man støtter et godt formål. 
Det koster 25 kr. at være med og så kan man ellers hoppe med på alle de hold man har lyst til (efter først-til-mølle princippet). Tilmeldingen til de forskellige hold, foregår i centeret på selve dagen.

Vi garanterer en dag, hvor der er rig mulighed for at forbrænde en masse kalorier til en masse lækkert musik, mens vi samtidig hygger os med en masse lækkerier og sjove konkurrencer.

Så jeg håber at I har tid og lyst til at bruge en lørdag på at gøre noget godt for Jer selv og samtidig bidrage til indsamlingen til fordel for alle de fantastiske bryster derude.

Spred budskabet og hiv endelig jeres mødre, søskende, veninder etc. med ned, man behøver ikke at være medlem for at deltage.
I kan se holdplanen for dagen og melde jer til på vores facebook-event lige her.


De bedste hilser fra Emilie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar