Hello søde læsere!
Jeg synes lige det er tid til at give jer en lille opdatering omkring mit træningsprojekt med personlig træner, Thomas Asp, som netop er skudt i gang på fjerde uge. - Den seneste tid har været lettere hektisk og travl, og udover arbejde, været præget rigtig meget af kost og træning, som pt. fylder en del mere end normalt.
Thomas og jeg har tre ugentlige træningspas sammen og derudover har jeg to dage, hvor jeg skiftevis underviser i centeret og træner selv. Målsætningen med forløbet er at jeg skal øge min muskelmasse og dermed opnå en generel tydeligere markering alle de "gode steder" ;) Allerede nu oplever jeg at jeg tager på som ønsket, bliver stærkere og har fået en bedre forståelse for både styrke og kost-delen. Det er så FEDT! Jeg har efterhånden også fået vendt mig til mine kæmpe portioner og mange måltider i løbet af dagen, så det går den rigtige vej.
Her til morgen har vi haft en vanvittig hård bentræning, hvor jeg var tæt på at knibe en tåre i sidste sæt og vaklede som en såret soldat ned i omklædningsrummet bagefter og så afsted på arbejde. Nu er jeg netop kommet hjem fra kontoret og skal ned og passe receptionen i Fitness Studiet indtil i aften. Så ja, som I nok kan forstå, får dagene hurtigt ben at gå på og det er skønt med en lang og effektiv dag, når man hopper i seng om aftenen.
Jeg vil gerne forsøge at blive bedre til at smide flere trænings-updates herinde lidt oftere, hvis det er noget I gider at læse om? Ikke desto mindre er det jo tæt på at være det største omdrejningspunkt i mit liv pt., så det fylder naturligt også meget i mine tanker.
God uge til alle :)
Jeg synes det er rigtig spændende med dine trænings-updates, så gerne flere af dem. Evt også før og efter billeder, når de forløb er færdigt? :D
SvarSletTak for din kommentar :) Skal nok dele lidt flere så.
SletHar fået taget før-billeder og håber også at mine efter-billeder bliver så tilfredsstillende at jeg vil offentliggøre dem :)
Hilsen Emilie