fredag den 27. februar 2015

Fredags Flad

Hej bloggen, lige en kort opdatering herfra. Jeg er næsten lige kommet hjem efter en lang dag på job og har smidt mig på sofaen. Jeg er helt flad og energiforladt, og skal vist lige bruge aftenen på at lade op til en travl weekend. 
Både lørdag og søndag er der nemlig Åbent Hus i Fitness Studiet, hvor jeg skal være med til at præsentere to af vores nye seje hold på holdplanen "Bikini-Klar" og "Kettlebell Workout". Det bliver super spændende og jeg glæder mig rigtig meget. Efter holdene afholder vores personlige træner og kostvejleder, Gitte Johansen et foredrag om kost, som er gratis at høre. Det skal jeg også selv med til. Foredraget starter lørdag kl. 11.00, og I er mere end velkommen til at komme forbi, hvis I bor i Randers eller omegn :-) (Østergrave 4, 8900 Randers)

Lørdag aften får jeg veninderne på besøg, så eftermiddagen skal bruges på madlavning og forberedelser. 
Når jeg er færdig med at undervise søndag morgen skal pigerne og jeg til Shoppe - og modemekka på Randers Real skole, hvor vi sælger ud af vores garderober. Så kom frisk, hvis I vil have muligheden for at købe fra min eller nogle af de mere end 60 andre stande.

God weekend til alle!

onsdag den 25. februar 2015

Green Checks

Grønne tern iform af en casual skjorte og mine højtelskede bukser, som nærmest har siddet klistret på mine ben siden jeg fik dem.
Jeg har lige sendt kæresten afsted på et par dages drengetur til London og ellers har jeg bare nogle små gøremål, som skal klares inden jeg skal møde på arbejde i eftermiddag. Jeg skal vist også lige bruge noget tid på at finde på en menu, til når jeg får mine veninder på besøg til fødselsdagshygge i weekenden.
I må have en dejlig dag :-)
Skjorte: Global Funk / Bukser: Nü by Staff / Taske: Nelly.com / Ringe: Ro

søndag den 22. februar 2015

Dagens Outfit

Hej piger, hermed dagens outfit iført min skønne nye pels vest. Søndag blev brugt på shopping, frokosthygge og træning med min søster. I aften skal Mark og jeg ud at spise og en tur i biffen får at give filmen 'American Sniper' en chance til - Jeg har lovet mig selv at gøre mig umage for at gå ind i den rigtige biografsal denne gang :D
God søndag aften til dig, der læser med. 
Pelsvest: Nü by Staff / Jakke: H&M / Taske: Nelly.com / Halstørklæde: RO
Bukser: Nü by Staff / Støvler: Nelly.com / Ringe: RO

lørdag den 21. februar 2015

Oxiderede ringe

En god håndfuld smukke ringe fra mærket RO som forhandles i Message-kæden. Dette er lige nu mine udvalgte favoritter som prismæssigt ligger fra 99 kr. - 299 kr. 
Jeg har en ting for oxiderede smykker og blander dem ind i mellem selv med mine sølv af slagsen. Jeg synes den oxiderede tone harmonere godt sammen med de fleste farver og kan let bruges både til at nedtone et meget festligt outfit eller til at sætte mere kant på et afslappet basic outfit. 
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Message, Randers. 

Et år ældre og færdigudlært


Som I måske så på min instagram (@emiliejacqueline) fyldte jeg i år i torsdags og kunne samtidig fejre at jeg efter to udfordrende og lærerige år, nu er færdigudlært Handelsassistent med speciale i salg.
Det var en helt fantastisk at kunne fejre to så gode begivenheder på samme dag i selskab med så mange mennesker jeg holder af.

Min dag startede tidligt, da jeg havde inviteret mine søskende og forældre over til et morgenmadsbord inden vi hver især skulle videre på arbejde og i skole. 

På arbejdet blev jeg mødt af et fitnesscenter der var fuldstændig klistret ind i flag og mine dejlige kollegaer overraskede mig med fine gaver og søde ord. I løbet af dagen kom min veninde Sahra også forbi og overraskede mig med kage og blomster - så det var en dejlig, dejlig sidste arbejdsdag som elev :-)

Da jeg fik fri tog min søster med hjem og hjalp til med at lave mad og gøre klar til at lejligheden igen blev fyldt med familien til hygge, fejring og aftensmad. Jeg blev drøn forkælet med de lækreste gaver, kort, blomster og hilsner så det var helt overvældende. Jeg fik alt hvad jeg ønskede mig og meget mere til.
Gaverne kan I se på billederne her neden for <3 Tusind tak!
xoxo

Verdens bedste familie <3

onsdag den 18. februar 2015

Birthday Wishes

 I morgen er det min fødselsdag, så jeg har lige samlet et lille udsnit af nogle af de ting, som kunne være ekstra lækre at få lov at pakke op, hvis jeg er så heldig at få en gave eller to:-)
Ønskelisten i år rummer alt fra bolig-nips fra Nicolas Vahe, Nur Design og Architechtmade til en Tempur hovedpude, bogen "100 Great Danes", Zarkoparfume og et Go Pro kamera :-)

 Lige nu sidder jeg og grubler over, hvad jeg skal servere for min familie, når de kommer til morgenmad og til spisning igen om aftenen? Der skal helt sikkert en eller anden lækker dessert ind i billedet :-)   Ellers skal aftenen bare gå med en sen omgang Butt Attack i Fitness Studiet og resten af aftenen skal jeg vist bare nyde mine sidste timer som 22-årig :P

Kan I ha' en skøn aften.
xoxo

New In

Hej piger, her får I lige et lille smugkig på tre af de nyeste tilføjelser til min garderobe. Jeg er allerede ellevild med dem alle, og glæder mig helt vildt til at tage dem ordentligt i brug her i weekenden :-)
 Tasken er den jeg bestilte fra Nelly.com forleden og som til forveksling kunne ligne den eftertragtede Chanel Boy Bag. For mig er denne her en fantastisk løsning, indtil jeg en dag får råd til at smide usandsynligt mange penge efter den ægte vare. 

 Derudover har jeg modtaget en super flot gave indeholdende to lækre items fra Nü by Staff's Spring 2015 kollektion. Den ene ting er en lang, lysegrå vest i det blødeste strudsepels (som I måske før har bemærket min svaghed for) og ved siden af, er der et par rå bukser med masser flotte detaljer. 
Så tusind tak for den fine gestus til Nü by Staff - jeg glæder mig så meget til at vise Jer det hele på. 
xoxo Emilie

tirsdag den 17. februar 2015

Nike Wanties

Jeg bliver nødt til at anskaffe mig et par lækre bløde sweatpants som dem her i collagen. Jeg mangler både nogen til arbejdsbrug og i høj grad også et par til at tage over min tights til og fra fitness centeret.
 I tilfælde af at nogen skulle være bare det mindste i tvivl om, jeg mon på den ene eller anden måde skulle være sponsoreret af nike, med mine indlæg som disse - så er svaret desværre nej. Det ville ellers være lykken for en nike-addict som mig ;-)
Grå sweatpants: her / Taske: her / Sko: her / Hoodie: her / Tank top: her / Sorte sweatpants: her

mandag den 16. februar 2015

I wouldn't mind wearing

En ny uge og som altid en ny ustyrlig lyst til at klikke en masse lækre ting hjem til garderoben. Lige nu er disse ting på min ønskeliste - særligt t-shirten, som også findes i en fin lysegrå. Men på torsdag er det min fødselsdag, så jeg kan jo håbe på at nogen af mine familiemedlemmer lige når herind forbi og ser opslaget ;-) Så jeg venter lige med at bestille hjem, lidt endnu. 

1. Jeans: her / 2: Neglelak: her / 3. Undertøj: her og her / 4. Sneaks: her / 5. Frakke: her / T-shirt: her / Taske: her

søndag den 15. februar 2015

Kan du tage imod et kompliment?

Det er min erfaring, at rigtig mange af de forskellige piger og kvinder jeg kender, møder og omgås i min dagligdag, ikke kan.

Jeg husker det selv fra mine tidlige og lidt usikre teenageår, hvordan jeg ofte afviste et kompliment hvis jeg fik et. I dag observerer jeg det på en anden måde, og overhører tit piger og kvinder gøre præcis det samme. Med årene er jeg selv blevet mere bevidst om det, og i dag falder det mig bare naturligt at tage imod et kompliment, hvis jeg får et.

Et eksempel på en kommentar kan være "Flotte sko, er de nye?", hvorefter svaret fra modtageren kan lyde noget a la: "Neeej det er nogle gamle nogen og de kostede ikke ret meget, så de er ikke noget særligt". Eller "Sikke en fin frisure, det må have taget lang tid at sætte?" og svaret lyder "Næ, overhovedet ikke, det er bare lige hurtigt rodet sammen". 
Når man på den måde nedgør sig selv ved ikke at accepterer at kompliment ved bare at sige "tak", afviser man (måske ubevidst) samtidig også afsenderens mening, hvilket jeg synes er rigtig synd.

Det er ingen hemmelighed at Janteloven (desværre) stadig lever i bedste velgående her i Danmark, og at mange vil opfatte folk som arrogante, hvis de er for glade for sig selv eller noget de har opnået. Men ind imellem, skal der være plads til det - så hvis ikke man skal kunne nyde, når andre påskønner os eller noget vi har gjort, hvornår må vi så? 

Hvis du kan nikke genkendende til noget af det overstående, burde du lige overveje dit svar, næste gang nogen siger noget pænt til dig. Om det er kæresten der roser din krop eller chefen der roser dit arbejde, så sig tak og mærk forskellen på, hvordan samtalen kan blive langt mere positiv, end hvis du bare afviser hans/hendes ord og sidder tilbage med en træls fornemmelse. Sæt pris på at nogen har lyst til at gøre din dag bedre, også selvom det bare kan være en lille ting. Vi vil jo allesammen gerne vide, at der er nogen der sætter pris på os og påskønner vores handlinger, udseende eller noget helt trejde :-)

Nedenfor har jeg fundet en lille video, som ret godt demonstrerer, hvad det er jeg mener - dog i en lidt ekstrem grad ;-) 
Kan I relatere?
xoxo


lørdag den 14. februar 2015

Breathe it all in - Love it all out

Så blev det endnu en gang årets officielle kærlighedsdag - og hurra for det :-)
For os bliver det ikke det helt store Valentine's show i år. Ikke at det normalt plejer at være noget vi gør meget ud af, men i år er der bare helt ro på. Vi har begge to taget aftenen fri, så vi bare kan trække vejret helt ind og slappe af i hinandens selskab med noget god mad.

Selvom jeg nærmest forbød det, kom Mark alligevel hjem med en lille buket fine blomster og de der helt fantastiske marcipan flødeboller fra Frelsens. Ommenomnom!
Jeg tror han synes at jeg var lidt hys, da jeg tidligere på dagen sagde, at han ikke skulle bruge penge på en dyr buket, da den alligevel bare ville visne i løbet af no time. Jeg er jo olympisk mester i at få blomster til at dø på kortest tid, så det ville bare være spild af penge. Så hellere et lille bundt tulipaner til en 20'er fra føtex, som er min favorit og som samtidig holder længere. Det fik jeg - og jeg blev glad <3

Så i aften handler det om ro, hygge og nærvær - så computeren bliver altså pakket væk nu. 
Hav en dejlig aften, jeg håber at I tilbringer den med nogen i holder af. 
xoxo Emilie

Min dom over Fifty Shades of Grey

I går kom aftenen, hvor jeg var inviteret ind at se Fifty Shades of Grey med tre skønne tøser i Aarhus.
Inden filmen spiste vi thai-mad på Kowloon i Frederiksgade og derefter blev de helt store slikposer blandet :-)
Lige så snart bøgerne udkom, skulle jeg naturligvis have alle tre med hjem, med det samme. Men jeg må ærligt indrømme at jeg kørte lidt død efter at have læst mig igennem det første bind og er ikke kommet længere siden. Så det passede vel fint nok ift. at denne filmatisering kun var over den første bog.
Selvom jeg gik ind i biografsalen uden de store forventninger til filmen, lykkedes det mig alligevel at blive en smule skuffet. Det giver mening hvorfor, så mange skuespillere eftersigende skulle have takket nej til rollerne i filmen, for gud hvor var den dog fesen. 

Der var flere scener, hvor jeg mest af alt synes det mindede om en dårlig parodi af bogen og virkelig ikke kunne holde grinet tilbage, fordi det var så dårligt skuespil. Med sådan en enorm hype omkring hele Christian Grey-mysteriet, håber jeg virkelig at de næstkommende film, bliver bare en anelse bedre og måske endda en smule mere lummer. For de var virkelig nærrige!

Vi forlod biografsalen med en fornemmelse der var mere flad, end den dag hvor Mark og jeg ved en fejl havde sat os ind i den forkerte biografsal..

Så med chance for at blive dybt upopulær blandt alle Fifty Shades of Grey-elskerne derude, 
kan jeg altså kun give første film 1 ud af 5 stjerner. Øv.


Godt at selskabet og aftenen var super hyggelig alligevel. 
Har I set filmen og hvad synes I om den?
xoxo Emilie

mandag den 9. februar 2015

Look what I just bought


 Jeg impuls-købte lige denne her lækre chain-bag fra NLY accessories. Matrialet er imiteret læder, så deraf kommer nok også den fine pris af 379 kr. Jeg skal nok vise den frem herinde, så snart jeg modtager den :-) Er spændt på om den lever op til mine forventninger.

søndag den 8. februar 2015

Minty Tones


For første gang i år, mærkede jeg en lille forårsfornemmelse, da jeg vågnede i morges. 
Jeg sov helt til klokken ni, så solen stod ind af vinduet og lyden af fuglefløjt i det fjerne gjorde mig lidt glad :-) 
Indefra var vejret super flot, men det var dog temmelig koldt, når blæsten lige tørnede frem ind i mellem. Alligevel trak jeg i et lille forårs-agtigt sæt fra Message i mint-farvede toner. Sammen med den lækre strik og frakke fra MbyM hoppede jeg i et par slidte girlfriend-jeans fra Global Funk. Modellen her er ikke lige så løs som den velkendte 'boyfriend-jeans' -og er efter min mening ret fed med et lille opsmøg i buksebenet. Det bliver en skarp kandidat til forårets yndlings bukser :-)
Min weekend blev lørdag tilbragt sammen med mine søde veninder, som var på visit fra København og i dag søndag inviterede min far mig en tur på Aros, for at se en udstilling af Michael Kvium. Begge dele super, super hyggeligt!
Det sidste af weekenden skal bruges sammen med Mark som netop har serveret hjemmelavede pandekager med nutella, jordbær og banan :-) Top dejlig weekend!


Jakke: MbyM / Strik: MbyM / Jeans: Global Funk / Støvler: Forever21 / Ur: Michael Kors

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Message, Randers 

torsdag den 5. februar 2015

Valentines Day Inspiration


Valentine's Day er lige om hjørnet, for de af os som har valgt at tage den kærligheds-hylende, amerikanske tradition til sig :-)
Hvis der er nogen af Jer tøser, der har tænkt Jer at spice aftenen lidt op, vil jeg anbefale Jer at tage et kig forbi Agent Provocateur's hjemmeside, hvor det er muligt at finde masser af eksklusivt, forførende og delikat lingeri. Hvis ikke undertøjet behøver at være fra den dyreste ende af skalen, synes jeg faktisk også at H&M har rigtig mange fine, lignende alternativer. 
Fejrer I Valentins Dag? Eller tilhører I mon den del af samfundet, som mener at Valentinsdag blot er skabt af en genial blomsterhandler engang? :-)

onsdag den 4. februar 2015

Anmeldelse: Divaderme kosmetik

For en uges tid siden besluttede jeg mig for at holde en lillebitte pause fra mine ellers højtelskede eyelash extensions. En lille pause som skulle give mine øjne lidt luft og nogle dage hvor jeg rigtig kunne gnide mine øjne uden at skulle tage hensyn til de fine påsatte vipper. Det har været rart, men nu kan jeg næsten ikke vente med at få dem på igen :-)

I mellemtiden har jeg fået tilsendt en pakke med nogle produkter fra kosmetikmærket Divaderme, som jeg har fået lov til at afprøve og teste på mine egne bryn og vipper.
Produkterne jeg har modtaget er en Brow Extender i farven 'Cappiccino Brown', en Lash Extender og en Mascara Diva
 I dette indlæg får I min mening om alle tre produkter  :-)

LashExtender er produktet som lover øjeblikkelig længere og fyldigere vipper, ved påførelsen af de små sorte fibre som samtidig plejer hårene. Efter at have prøvet produktet to-tre gange, må jeg desværre erkende at være en lille smule skuffet. Jeg synes det er utrolig svært at påføre produktet og af samme årsag ender de fleste af de små sorte fibre alle andre steder i mit ansigt. Produktet kan bruges sammen med en ganske almindelig mascara eller med MascaraDivaen, som jeg fik lov at teste i samme ombæring. 

Først da jeg læste mig frem til at det er en god idé at starte med at lægge et lag mascara og dernæst påføre fibrene og slutte af med et sidste lag mascara, begyndte det at give mening for mig :-) Når vipperne er våde efter første lag mascara, hænger fibrene nemlig bedre fast. Jeg synes dog fortsat ikke, at resultatet lever op til mine forventninger om at få ekstraordinære fyldige eller længere vipper (På nederste billede kan I se resultatet med brug af alle tre produkter)

Har man ikke tid til at fumle med både mascara og lashextender om morgenen inden man skal ud af døren, findes produktet Fiber Wings Mascara, som er begge produkter samlet i ét. Måske fungerer det bedre? Det gad jeg godt at finde ud af.

Det sidste produkt til øjenbrynene overraskede mig dog mere positivt.
BrowExtender indeholder naturlige fibre og urteekstrakter, som stimulerer, styrker og plejer øjenbrynene, mens den tilføjer brynene en semipermanent farve som holder hele dagen. De bittesmå fibre lægger sig oven på brynet og bygger dermed brynet op. Sagen er den samme som ved LashExtender, hvor de lette fibre kan være noget flyvske og dermed drysser en smule ved påføring. Det er derfor en god idé at ryste beholderen grundigt inden påføring og have en serviet eller et stykke toiletpapir i nærheden, som kan tørre de overskydende fibre af huden. Resultatet er jeg godt tilfreds med, da den giver en hurtig og jævn farve, som giver brynet et mere markeret look. Om de plejende ingredienser virker, kan jeg dog ikke udtale mig om endnu - men jeg håber inderligt, at den kan være hjælpende til at give mig en smule kraftigere bryn. 
Tip: Sørg for at vente med at lægge din ansigts makeup (foundation, pudder, blush etc.) til efter du har påført produkterne, således at du ikke kommer til at tørre dette af, når du fjerner de overskydende fibre på huden, som er svære helt at undgå.
Alle produkterne og Divaderme's øvrige sortiment kan findes hos billigvoks.dk lige her.


mandag den 2. februar 2015

Kom og køb fra mit klædeskab!


Den næste times tid eller to står jeg nærmest på hovedet i mit walk-in, for at finde alt det forsømte tøj frem som ligger og ikke får den kærlighed det fortjener :D
Jeg sælger nemlig ud i aften til billige penge i håb om at nogen af jer finder noget i kan bruge og at jeg får mig noget mere plads :D

Der vil være alt fra jeans, trøjer, toppe, kjoler og jakker til sko, støvler og stiletter (str. 37-38), smykker, tasker og andet tilbehør.

Desuden vil der også være en masse andre tøj-elskende piger tilstede med deres spændende garderober. 

Så kig forbi Crazy Daisy, Middelgade 14 i Randers fra kl. 19.00-22.00 og gør en god handel :-)




søndag den 1. februar 2015

Graphic Patterns

Her er en af mine outfits fra denne weekend, som for en gang skyld har været total arbejdsfri.
Lørdag stod den på en hygge/shoppe-dag med min mor i Aarhus og til aften kom min veninde Camilla forbi til tapas-hygge hjemme på sofaen. 

I dag har min familie og jeg været til "generalprøve" hos Water and Wellness Randers, som officielt åbner på onsdag den 4. februar. Vi fik kørt i de sjove vandrutsjebaner og sluttede af i wellness-afdelingen med en tur i varmtvandsbassinet, diverse inde - og udendørs saunaer, dampbad og lysterapi. Efter vi nær var skrumpet ind til små rosiner af alt det vandpjaskeri, smuttede vi videre til en omgang træning i Fitness Studiet og så var det ellers bare hjem og slappe af resten af dagen.

Kjolen jeg har på, på billederne er ny og er fornyligt fundet i Message, hvor de nye forårskollektioner så småt er ved at snige sig ind på hylderne. Jeg elsker når det sker - uanset hvor meget vejret ikke helt er nået helt til den sæson endnu.
Jeg håber at I har haft en weekend ligeså god som min :-)
xoxo

Kjole: Project Unknown / Fur: Nü by Staff / Bukser: H&M / Støvler: Forever21 / Hat: Forever21