fredag den 6. marts 2015
Ny adresse til bloggen
Hej tøser, langt om længe kan jeg endelig henvise Jer til mit nye domæne www.emiliejacqueline.dk - Udover at I nu slipper for at taste '.blogspot.com' i browser feltet, når I vil se mine opdateringer, findes der nu også en søge-funktion på bloggen, som jeg (og nogle læsere) længe har savnet. Derudover har jeg forsøgt at dele indlæggene ind i kategorier, således at det bliver lettere for Jer at navigere efter bestemte indlæg. I kan selvfølgelig også se alle mine tidligere indlæg under fanen 'arkiv'.
Alt i alt er jeg selv meget begejstret for at det endelig kører, men jeg kan dog mærke at jeg lige skal bruge noget tid på, at lære det nye system at kende. For en dybt uteknisk person som mig, kræver det lige lidt at skulle skifte mine vante rammer, i det meget brugervenlige format hos blogspot, ud med et helt nyt.
Jeg har heldigvis fået hjælp til opsætningen og alt det tekniske af en dygtig fyr der hedder Mikkel, uden ham sad jeg nok stadig og rev mig selv i håret i frustration over min manglende evne til at følge en simpel (men laaaang) how-to-guide ;-)
Jeg håber at I vil tage godt imod den 'nye' blog og at I, nye som gamle læsere, fortsat har lyst til at læse med.
Vi skrives ved på emiliejacqueline.dk, hvor jeg fremover vil opdatere fra.
De bedste hilsner,
Emilie
torsdag den 5. marts 2015
Woman.dk / Trendsales
Hej piger,
I dag åbnede jeg øjnene op til mig selv i selskab med fire andre bloggerpiger med misundelsværdige garderober, på forsiden af Womans modesektion.
Vi har alle sammen sat dele af vores tøjsamling til salg på Trendsales.dk, sådan at du kan få mulighed for at shoppe nogle af de items du måske har spottet på de forskellige blogs.
Jeg vil løbende opdatere min salgsside, som I finder lige her, med masser af fine ting til gode priser - Jeg håber at vi ses til en god handel :-)
tirsdag den 3. marts 2015
Fødselsdagsmiddag
Et par billeder fra min fødselsdagsmiddag for mine dejlige veninder i weekenden :-)
Tak for en skøn aften piger!
søndag den 1. marts 2015
A Big Birthday Bun
Igår aftes fejrede jeg fødselsdags - og udlærtsfest for mine veninder. Vi havde sådan en hyggelig aften, som jeg også smider lidt billeder op fra inden længe.
I mangel på min egen kreativitet hvad angår hår, tog jeg forbi min søde frisør, Özge i Coiffure Diamond, for at blive shinet lidt op. Jeg gav hende frit spil til at lave en anderledes frisure end hvad jeg plejer at have og i løbet af ingen tid, havde hun kreeret denne her ultra fine knold. Det var virkelig en flot og sofistikeret opsætning som jeg også sagtens ville kunne bruge til en gallafest, et bryllup eller en anden større festlig begivenhed.
Thumps up og kæmpe tak til Coifurre Diamond for at redde mig fra en hårkrise på en ellers ret presset dag :-)
fredag den 27. februar 2015
Fredags Flad
Hej bloggen, lige en kort opdatering herfra. Jeg er næsten lige kommet hjem efter en lang dag på job og har smidt mig på sofaen. Jeg er helt flad og energiforladt, og skal vist lige bruge aftenen på at lade op til en travl weekend.
Både lørdag og søndag er der nemlig Åbent Hus i Fitness Studiet, hvor jeg skal være med til at præsentere to af vores nye seje hold på holdplanen "Bikini-Klar" og "Kettlebell Workout". Det bliver super spændende og jeg glæder mig rigtig meget. Efter holdene afholder vores personlige træner og kostvejleder, Gitte Johansen et foredrag om kost, som er gratis at høre. Det skal jeg også selv med til. Foredraget starter lørdag kl. 11.00, og I er mere end velkommen til at komme forbi, hvis I bor i Randers eller omegn :-) (Østergrave 4, 8900 Randers)
Lørdag aften får jeg veninderne på besøg, så eftermiddagen skal bruges på madlavning og forberedelser.
Når jeg er færdig med at undervise søndag morgen skal pigerne og jeg til Shoppe - og modemekka på Randers Real skole, hvor vi sælger ud af vores garderober. Så kom frisk, hvis I vil have muligheden for at købe fra min eller nogle af de mere end 60 andre stande.
God weekend til alle!
Både lørdag og søndag er der nemlig Åbent Hus i Fitness Studiet, hvor jeg skal være med til at præsentere to af vores nye seje hold på holdplanen "Bikini-Klar" og "Kettlebell Workout". Det bliver super spændende og jeg glæder mig rigtig meget. Efter holdene afholder vores personlige træner og kostvejleder, Gitte Johansen et foredrag om kost, som er gratis at høre. Det skal jeg også selv med til. Foredraget starter lørdag kl. 11.00, og I er mere end velkommen til at komme forbi, hvis I bor i Randers eller omegn :-) (Østergrave 4, 8900 Randers)
Lørdag aften får jeg veninderne på besøg, så eftermiddagen skal bruges på madlavning og forberedelser.
Når jeg er færdig med at undervise søndag morgen skal pigerne og jeg til Shoppe - og modemekka på Randers Real skole, hvor vi sælger ud af vores garderober. Så kom frisk, hvis I vil have muligheden for at købe fra min eller nogle af de mere end 60 andre stande.
God weekend til alle!
onsdag den 25. februar 2015
Green Checks
Grønne tern iform af en casual skjorte og mine højtelskede bukser, som nærmest har siddet klistret på mine ben siden jeg fik dem.
Jeg har lige sendt kæresten afsted på et par dages drengetur til London og ellers har jeg bare nogle små gøremål, som skal klares inden jeg skal møde på arbejde i eftermiddag. Jeg skal vist også lige bruge noget tid på at finde på en menu, til når jeg får mine veninder på besøg til fødselsdagshygge i weekenden.
I må have en dejlig dag :-)
Skjorte: Global Funk / Bukser: Nü by Staff / Taske: Nelly.com / Ringe: Ro
søndag den 22. februar 2015
Dagens Outfit
Hej piger, hermed dagens outfit iført min skønne nye pels vest. Søndag blev brugt på shopping, frokosthygge og træning med min søster. I aften skal Mark og jeg ud at spise og en tur i biffen får at give filmen 'American Sniper' en chance til - Jeg har lovet mig selv at gøre mig umage for at gå ind i den rigtige biografsal denne gang :D
God søndag aften til dig, der læser med.
Pelsvest: Nü by Staff / Jakke: H&M / Taske: Nelly.com / Halstørklæde: RO /
Bukser: Nü by Staff / Støvler: Nelly.com / Ringe: RO
lørdag den 21. februar 2015
Oxiderede ringe
En god håndfuld smukke ringe fra mærket RO som forhandles i Message-kæden. Dette er lige nu mine udvalgte favoritter som prismæssigt ligger fra 99 kr. - 299 kr.
Jeg har en ting for oxiderede smykker og blander dem ind i mellem selv med mine sølv af slagsen. Jeg synes den oxiderede tone harmonere godt sammen med de fleste farver og kan let bruges både til at nedtone et meget festligt outfit eller til at sætte mere kant på et afslappet basic outfit.
Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Message, Randers.
Et år ældre og færdigudlært
Som I måske så på min instagram (@emiliejacqueline) fyldte jeg i år i torsdags og kunne samtidig fejre at jeg efter to udfordrende og lærerige år, nu er færdigudlært Handelsassistent med speciale i salg.
Det var en helt fantastisk at kunne fejre to så gode begivenheder på samme dag i selskab med så mange mennesker jeg holder af.
Min dag startede tidligt, da jeg havde inviteret mine søskende og forældre over til et morgenmadsbord inden vi hver især skulle videre på arbejde og i skole.
På arbejdet blev jeg mødt af et fitnesscenter der var fuldstændig klistret ind i flag og mine dejlige kollegaer overraskede mig med fine gaver og søde ord. I løbet af dagen kom min veninde Sahra også forbi og overraskede mig med kage og blomster - så det var en dejlig, dejlig sidste arbejdsdag som elev :-)
Da jeg fik fri tog min søster med hjem og hjalp til med at lave mad og gøre klar til at lejligheden igen blev fyldt med familien til hygge, fejring og aftensmad. Jeg blev drøn forkælet med de lækreste gaver, kort, blomster og hilsner så det var helt overvældende. Jeg fik alt hvad jeg ønskede mig og meget mere til.
Gaverne kan I se på billederne her neden for <3 Tusind tak!
xoxo
onsdag den 18. februar 2015
Birthday Wishes
I morgen er det min fødselsdag, så jeg har lige samlet et lille udsnit af nogle af de ting, som kunne være ekstra lækre at få lov at pakke op, hvis jeg er så heldig at få en gave eller to:-)
Ønskelisten i år rummer alt fra bolig-nips fra Nicolas Vahe, Nur Design og Architechtmade til en Tempur hovedpude, bogen "100 Great Danes", Zarkoparfume og et Go Pro kamera :-)
Lige nu sidder jeg og grubler over, hvad jeg skal servere for min familie, når de kommer til morgenmad og til spisning igen om aftenen? Der skal helt sikkert en eller anden lækker dessert ind i billedet :-) Ellers skal aftenen bare gå med en sen omgang Butt Attack i Fitness Studiet og resten af aftenen skal jeg vist bare nyde mine sidste timer som 22-årig :P
Kan I ha' en skøn aften.
xoxo
New In
Hej piger, her får I lige et lille smugkig på tre af de nyeste tilføjelser til min garderobe. Jeg er allerede ellevild med dem alle, og glæder mig helt vildt til at tage dem ordentligt i brug her i weekenden :-)
Tasken er den jeg bestilte fra Nelly.com forleden og som til forveksling kunne ligne den eftertragtede Chanel Boy Bag. For mig er denne her en fantastisk løsning, indtil jeg en dag får råd til at smide usandsynligt mange penge efter den ægte vare.
Derudover har jeg modtaget en super flot gave indeholdende to lækre items fra Nü by Staff's Spring 2015 kollektion. Den ene ting er en lang, lysegrå vest i det blødeste strudsepels (som I måske før har bemærket min svaghed for) og ved siden af, er der et par rå bukser med masser flotte detaljer.
Så tusind tak for den fine gestus til Nü by Staff - jeg glæder mig så meget til at vise Jer det hele på.
xoxo Emilie
tirsdag den 17. februar 2015
Nike Wanties
Jeg bliver nødt til at anskaffe mig et par lækre bløde sweatpants som dem her i collagen. Jeg mangler både nogen til arbejdsbrug og i høj grad også et par til at tage over min tights til og fra fitness centeret.
I tilfælde af at nogen skulle være bare det mindste i tvivl om, jeg mon på den ene eller anden måde skulle være sponsoreret af nike, med mine indlæg som disse - så er svaret desværre nej. Det ville ellers være lykken for en nike-addict som mig ;-)
mandag den 16. februar 2015
I wouldn't mind wearing
En ny uge og som altid en ny ustyrlig lyst til at klikke en masse lækre ting hjem til garderoben. Lige nu er disse ting på min ønskeliste - særligt t-shirten, som også findes i en fin lysegrå. Men på torsdag er det min fødselsdag, så jeg kan jo håbe på at nogen af mine familiemedlemmer lige når herind forbi og ser opslaget ;-) Så jeg venter lige med at bestille hjem, lidt endnu.
søndag den 15. februar 2015
Kan du tage imod et kompliment?
Det er min erfaring, at rigtig mange af de forskellige piger og kvinder jeg kender, møder og omgås i min dagligdag, ikke kan.
Jeg husker det selv fra mine tidlige og lidt usikre teenageår, hvordan jeg ofte afviste et kompliment hvis jeg fik et. I dag observerer jeg det på en anden måde, og overhører tit piger og kvinder gøre præcis det samme. Med årene er jeg selv blevet mere bevidst om det, og i dag falder det mig bare naturligt at tage imod et kompliment, hvis jeg får et.
Et eksempel på en kommentar kan være "Flotte sko, er de nye?", hvorefter svaret fra modtageren kan lyde noget a la: "Neeej det er nogle gamle nogen og de kostede ikke ret meget, så de er ikke noget særligt". Eller "Sikke en fin frisure, det må have taget lang tid at sætte?" og svaret lyder "Næ, overhovedet ikke, det er bare lige hurtigt rodet sammen".
Når man på den måde nedgør sig selv ved ikke at accepterer at kompliment ved bare at sige "tak", afviser man (måske ubevidst) samtidig også afsenderens mening, hvilket jeg synes er rigtig synd.
Det er ingen hemmelighed at Janteloven (desværre) stadig lever i bedste velgående her i Danmark, og at mange vil opfatte folk som arrogante, hvis de er for glade for sig selv eller noget de har opnået. Men ind imellem, skal der være plads til det - så hvis ikke man skal kunne nyde, når andre påskønner os eller noget vi har gjort, hvornår må vi så?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af det overstående, burde du lige overveje dit svar, næste gang nogen siger noget pænt til dig. Om det er kæresten der roser din krop eller chefen der roser dit arbejde, så sig tak og mærk forskellen på, hvordan samtalen kan blive langt mere positiv, end hvis du bare afviser hans/hendes ord og sidder tilbage med en træls fornemmelse. Sæt pris på at nogen har lyst til at gøre din dag bedre, også selvom det bare kan være en lille ting. Vi vil jo allesammen gerne vide, at der er nogen der sætter pris på os og påskønner vores handlinger, udseende eller noget helt trejde :-)
Nedenfor har jeg fundet en lille video, som ret godt demonstrerer, hvad det er jeg mener - dog i en lidt ekstrem grad ;-)
Kan I relatere?
xoxo
lørdag den 14. februar 2015
Breathe it all in - Love it all out
Så blev det endnu en gang årets officielle kærlighedsdag - og hurra for det :-)
For os bliver det ikke det helt store Valentine's show i år. Ikke at det normalt plejer at være noget vi gør meget ud af, men i år er der bare helt ro på. Vi har begge to taget aftenen fri, så vi bare kan trække vejret helt ind og slappe af i hinandens selskab med noget god mad.
Selvom jeg nærmest forbød det, kom Mark alligevel hjem med en lille buket fine blomster og de der helt fantastiske marcipan flødeboller fra Frelsens. Ommenomnom!
Jeg tror han synes at jeg var lidt hys, da jeg tidligere på dagen sagde, at han ikke skulle bruge penge på en dyr buket, da den alligevel bare ville visne i løbet af no time. Jeg er jo olympisk mester i at få blomster til at dø på kortest tid, så det ville bare være spild af penge. Så hellere et lille bundt tulipaner til en 20'er fra føtex, som er min favorit og som samtidig holder længere. Det fik jeg - og jeg blev glad <3
Så i aften handler det om ro, hygge og nærvær - så computeren bliver altså pakket væk nu.
Hav en dejlig aften, jeg håber at I tilbringer den med nogen i holder af.
xoxo Emilie
Min dom over Fifty Shades of Grey
I går kom aftenen, hvor jeg var inviteret ind at se Fifty Shades of Grey med tre skønne tøser i Aarhus.
Inden filmen spiste vi thai-mad på Kowloon i Frederiksgade og derefter blev de helt store slikposer blandet :-)
Lige så snart bøgerne udkom, skulle jeg naturligvis have alle tre med hjem, med det samme. Men jeg må ærligt indrømme at jeg kørte lidt død efter at have læst mig igennem det første bind og er ikke kommet længere siden. Så det passede vel fint nok ift. at denne filmatisering kun var over den første bog.
Selvom jeg gik ind i biografsalen uden de store forventninger til filmen, lykkedes det mig alligevel at blive en smule skuffet. Det giver mening hvorfor, så mange skuespillere eftersigende skulle have takket nej til rollerne i filmen, for gud hvor var den dog fesen.
Der var flere scener, hvor jeg mest af alt synes det mindede om en dårlig parodi af bogen og virkelig ikke kunne holde grinet tilbage, fordi det var så dårligt skuespil. Med sådan en enorm hype omkring hele Christian Grey-mysteriet, håber jeg virkelig at de næstkommende film, bliver bare en anelse bedre og måske endda en smule mere lummer. For de var virkelig nærrige!
Vi forlod biografsalen med en fornemmelse der var mere flad, end den dag hvor Mark og jeg ved en fejl havde sat os ind i den forkerte biografsal..
Så med chance for at blive dybt upopulær blandt alle Fifty Shades of Grey-elskerne derude,
kan jeg altså kun give første film 1 ud af 5 stjerner. Øv.
Godt at selskabet og aftenen var super hyggelig alligevel.
Har I set filmen og hvad synes I om den?
xoxo Emilie
mandag den 9. februar 2015
Look what I just bought
Jeg impuls-købte lige denne her lækre chain-bag fra NLY accessories. Matrialet er imiteret læder, så deraf kommer nok også den fine pris af 379 kr. Jeg skal nok vise den frem herinde, så snart jeg modtager den :-) Er spændt på om den lever op til mine forventninger.
Abonner på:
Opslag (Atom)