søndag den 30. november 2014

Ønsker du dig også altid sko?


Noget af det jeg altid ønsker mig til jul er sorte sko og støvler i den ene eller anden afskygning. I år er det de helt klassiske sorte Chelsea Boots, der står øverst på listen. Jeg tror dog at chancen for at jeg selv kommer til at købe et par i Miami er temmelig stor, for jeg kan næsten ikke vente mere :-) Har allerede gjort klar til dem på min skohylde.
Fælles for de andre sko jeg pt. har i kikkerten er spidse snuder, som jeg er blevet en anelse mere vild med end jeg var sidste sæson - det er fandme pænt det er! :-)

1. her / 2. her / 3. her / 4. her / 5. her

Adventsgave fra Redbird.dk

1. søndag i advent starter rigtig godt ud med en fin lille pakke fra Redbird.dk - jeg blev virkelig glad da jeg åbnede postkassen til sådan en lille overraskelse :-)
Inden i pakken var der et rigtig fint armbånd lige efter min smag. Tilpas råt og feminint på samme tid, så det er allerede taget i brug og sidder så fint og glimter på mit håndled. 

På webshoppen finder du en masse fine smykker til overkommelige priser som du selv kan sætte på din ønskeliste eller klikke hjem til en du holder af. Der er altid gratis fragt uanset varens pris, hvilket er et stort plus :-)
Mit armbånd kan købes på redbird.dk lige her.

Tusind tak til Redbird.dk for den fine gave og rigtig god søndag til jer alle.

/Emilie






lørdag den 29. november 2014

New Perfect Crossover

I skal simpelthen lige se min nye, grå crossover taske i kraftigt filt med den flotteste grove sølv kæde!
Den er fra Erbs Denmark og kan bl.a. købes i Message, hvor jeg fik fingrene i den, da de havde -40% her i løbet af ugen. Normalprisen er kun 299 kr., så den er alligevel til at betale sig fra, selvom man måske ikke fik den til discount-pris som mig :-)

Tasken blev indviet i går aftes til julefrokosten, hvilket dog blev en kort fornøjelse for mit vedkommende. Jeg skulle nemlig tidligt op og passe min tjans i Fitness Studiet i morges, men det var nu alligevel dejligt at komme op og få udrettet noget, få trænet og ikke mindst stå op uden tømmermænd i dag :-)

fredag den 28. november 2014

Ugen der gik i alt sin korthed

Endnu en småtravl uge er ved at være ved ende, og det er desværre ikke meget jeg har fået kigget herind forbi. Derfor får I lige en lille oversigt over ugens største højdepunkter og dertil også ugens største irritations momenter, så kan I selv forsøge at danne jer et billede af hvordan min uge nogenlunde har set ud :-) 

Lad os starte med det gode:

Ugens højdepunkter

- Fik fikset mine vipper hos Style Lash. Altid rart at komme ind og blive shinet lidt op.

- Tjekkede vejrudsigten for Miami Beach som viste 27 grader og høj solskin.

- Skal bage juleknas og konfekt med min søster, mor og mormor i morgen.

- Har købt den fineste nye taske som jeg glæder mig til at vise jer i løbet af weekenden.

- Lavede risengrød til aftensmad i går.


Ugens irritations momenter:
- Da jeg tirsdag morgen kom ud til bilen fire minutter efter der var efterladt en p-bøde i forruden.

-  Da jeg måtte indse at jeg efter blot en måneds tid har formået at tage livet af min ene kaktus, som nu er afgået ved druknedøden.

- Den konstante dårlige samvittighed over ikke at være så langt i min fagprøve-skrivning som jeg burde.

- At falde i søvn til finalen af 'Danmarks Næste Topmodel'. Forrige uge gjorde jeg det samme til 'Robinson-finalen'.

- Tabte min MacBook Air på gulvet, hvilket resulterede i et helt mast og grimt hjørne.


_____


I aften skal jeg til julefrokost med modelbureauet og alle de søde folk derfra. Vi skal spise på Castenskiold som altid er garanti for ekstremt lækkert mad. Det glæder jeg mig helt vildt til :)

Ha' en dejlig fredag aften og god shoppelyst til alle Jer der skal ud og gå amok på diverse webshops som holder BLACK FRIDAY.

/Emilie

tirsdag den 25. november 2014

Tip: Shop til -40% i Message i morgen

Denne fine collage dumpede ind i min mailbox forleden dag sammen med et nyhedbrev fra Message, som en af mine fortrukne steder at shoppe her i Randers. Tænkte lige at dele den med Jer sammen med tippet om at man i morgen 
onsdag d. 26/11 fra kl. 18-21 kan spare -40% på alt i butikken.
Så der skal fart på i morgen, når jeg får fri fra arbejde kl. 20. Jeg har nemlig allerede udset mig nogle ting som jeg gerne vil ud at have fingrene i :D Måske ses vi?
/Emilie


søndag den 23. november 2014

Sunday Wanties

Jacket: Zara / Scuba Top: H&M X Alexander Wang / Jeans: Miss Selfridge / Støvler: Nelly.com /
 Taske: Malene Birger / Smykker: Jane Kønig / Solbriller: Celiné

lørdag den 22. november 2014

Just added something green

Som jeg skrev forleden, gjorde jeg mig, det som jeg selv vil betegne som et "faux fur-kup" i starten af ugen. Jeg fandt nemlig denne oversize, blågrønne pels til en sølle hundredelap, da jeg var på jagt efter noget helt andet i min lokale føtex.
Ved første øjekast lignede det noget fra Stine Goya eller lign, men jeg skulle altså kun slippe med en slik og med hjem kom den. Der var vist et par enkelte størrelser tilbage, hvis nogen af jer skal nå at have fingrene i en også :-) Jeg er i hvert fald godt tilfreds med mit nye fluffy jakkekøb.
/Emilie

Essie: Matte About You


matte about you fra essie er neglelakken der giver alle dine neglelakker, uanset farver og glansniveauer, det flotteste matte finish ved blot et enkelt lag. Det er en fed måde at tone en neglelak ned på og dæmpe det skinnende skær som erstattes med et mere råt look. Min er fra billigvoks.dk og kan købes til 69 kr. lige her.
/Emilie

fredag den 21. november 2014

Silver Flame


Vi ved alle at man aldrig går galt i byen med hvidt eller sort tøj, men ved at tilføje et sølvfarvet element som eksempelvis sko, nederdel eller en håndtaske kan man lynhurtigt give den sædvanlige sorte look et lille step op ad.
Find inspiration til et sejt festlook med sølv fra min collage lige her :-)
1. her / 2. her / 3. her / 4. her / 5. her / 6. her / 7. her / 8. her / 9. her 

Hår Guide: 3 Lette Steps til Bølget Hår


Redskaberne jeg bruger er: Et bølgejern fra HH Simonsen, en spids kam, en hårklemme og mine produkter fra Moroccanoil.
Som det aller første påfører jeg min varmebeskyttende styling spray fra Moroccanoil, som beskytter håret mod varmen fra bølgejernet, som kan komme op på 210 grader i løbet af no time. 
Derefter inddeler jeg håret i forskellige "afsnit" og klipser totterne fast oppe på hovedet, så det er lettere at komme ind og starte med det inderste af håret. Bølgejernet klemmes bare fast om håret og så arbejder man sig stille og roligt ned gennem lokkerne ved at holde varmepladerne omkring håret. 
Ved tredje step kommer jeg til den yderste del af håret, som naturligvis også får en tur igennem bølgejernet og derefter afslutter jeg med at kramme olien fra Moroccanoil ind i spidserne for at definere og skabe lidt struktur til bølgerne.
Når dette er gjort, er jeg færdig og resultatet er som I ser :-) 
Personligt kan jeg godt lide at kunne skabe et hurtigt og fint alternativ til de mere almindelige bløde krøller som jeg ofte laver med min glattejern. Så bølgejernet er klart en af mine yndlings stylere. Jeg håber at de af jer der har efterspurgt et par tips til hvordan frisuren laves, vil kunne bruge denne lille guide.

Ps. Jeg vil også lige tippe om at Coifurre Diamond lige nu har -15% på både dette HH Simonsen bølgejern som jeg bruger, samt andre udvalgte GHD stylere - så måske var det et oplagt julegaveønske til dig selv eller gaven til en du holder af :-)

/Emilie

torsdag den 20. november 2014

Lace & Leather

Hej derude.
Til dagens outfit har jeg valgt at kombinere det feminine med det rå og rockede i et komplet sort look. 
Jeg er iført min fine Nü by Staff top med blonde detaljer og den flotteste krave, - tilsat bløde bukser i læderlook og spidse lave støvler, som i øvrigt er vildt gamle, men pludselig dukkede op i skabet da, jeg var ved at sortere ud i, hvad der skal sælges til TØJBAZAR d. 1. december. Tror alligevel at dem her for lov at blive lidt endnu..

I dag har jeg været på arbejde, i Aarhus på et sjovt photoshoot, tilbage på arbejde og inden længe drøner vi ud og spiser aftensmad hos min familie. Jeg ønsker Jer en dejlig aften :-)
/Emilie
Top: Nü by Staff / Bukser: Global Funk / Støvler: Bianco / Smykker: RO / Taske: Accessorize / Neglelak: Essie

onsdag den 19. november 2014

Simple Checks

Hej derude. 
Dagen i dag startede som så mange gange før, ud med at undervise Fitness Studiets søde og ihærdige træningstrolde. Det giver virkelig en god start på dagen. 
På hjemvejen har jeg lavet et sandt faux fur-kup, som jeg snart vil vise Jer herinde. Jeg er selv ovenud begejstret :D
Inden turen går i centeret igen i eftermiddag kan jeg lige nå at vise Jer denne her smukke ternede skjorte-sag fra mbyM. Efter min mening balancerer den perfekt mellem det afslappede og pæne og kan derfor både bruges til fint brug eller til en afslappet dag som i dag. Simple, klassiske tern er og bliver åbenbart et hit :-)

Når jeg er færdig med at undervise aftenens sidste hold i aften kl. 20 skal benene bare op i sofaen og så skal jeg se "Dicte", som jeg er blevet helt bidt af at se - og det er ellers sjældent det sker. Ha' en god dag!
/Emilie

RO Accessories

Mine nye fine ørestikker og efterårsneglelakker, som er fra samme mærke som mit nye halstørklæde, jeg viste jer i går.
 RO forhandles bl.a. i Message i Randers Storcenter, hvor jeg efterhånden aflægger en del besøg - virkelig en skøn butik med super sødt personale :-)

tirsdag den 18. november 2014

Camel Scarf

Dagens outfit med mit nye camel-farvede halstørklæde, som allerede er blevet taget flittigt i brug. Det er 100% uld og derfor både lunt og lækkert, samtidig med at det er hammer flot. Jeg har allerede været nødt til at anskaffe mig et i gråt også - men det viser jeg jer en anden dag :-)
/Emilie

Halstørklæde: Ro / Frakke: H&M / Skjorte: Zara / Jeans: Global Funk / Støvler: Bianco

søndag den 16. november 2014

Sunday in Bed

Endelig er jeg hoppet i mit yndlings hjemmesæt fra Nü by Staff og er klar til at slappe af resten af aftenen ovenpå en travl uge. Både lørdag og søndag har jeg været på arbejde i Fitness Studiet, fredag aften holdte vi fødselsdagsfest for min veninde og lørdag aften fejrede vi vores årlige halloween fest med en stor gruppe dejlige venner. Så det har været en sjov weekend med fart på, men nu har kroppen brug for at slappe lidt af og lade op til en ny spændende uge. Jeg håber at I har nydt jeres weekend. /Emilie 

onsdag den 12. november 2014

Life Saver Mellem Hårvask: Dry Shampoo

En tørshampoo er en sand ven i nøden, når håret trænger til et quick fix og der ikke er tid til en hårvask. Jeg har fornylig stiftet bekendtskab med denne variant fra Batiste som lige nu kun koster 39 kr. på billigvoks.dk. Det er virkelig en god pris, som de fleste af os kan være med på uden de store overvejelser.
En enkelt gang har jeg tidligere forsøgt mig med en tørshampoo fra et andet mærke, som efterlod mit hår tørt, mat og med hvide plamager i håret fra hvor jeg havde påført produktet. Siden da, har jeg lagt tørshampooen på hylden, men nu har jeg alligevel prøvet mig frem med et andet mærke på markedet og denne gang var oplevelsen en helt anden.

Tørshampooen påføres ved at opdele håret og spraye produktet i hovedbunden med ca. 30 cm. afstand. Derefter kan man med fingrene fordele det i håret og på den måde skaber man både volume og struktur og samtidig opfrisker håret med en ren og lækker duft. Den fjerner fedtet fra hovedbunden og farvepigmentet der er i Light & Blonde varianten sørger for at bevare hårets naturlige glans. Den findes i forskellige størrelser og dufte og der er naturligvis også en til de mørkhårede brunette-babes og selvfølgelig den originale der passer til alle hårtyper. 


Tippet om en tørshampoo der er super god til prisen hermed givet videre - brug det hvis I har lyst og ha' en skøn dag :-)


/Emilie