søndag den 15. december 2013

News: Fitness Studiet åbner til januar!


Hej søde bloglæsere!
Så er det endelig blevet tid til at fortælle jer om et projekt, som har været undervejs et stykke tid og som nu pludselig realiseres inden for ganske kort tid :)

Mark og jeg har længe gået med idéer og tanker om at beskæftige os med noget indenfor fitness-branchen, både fordi træningen er en stor del af vores egen hverdag og fordi det ville være fedt at kunne tilbyde andre mennesker de ekstra ting, som vi selv mener mangler rundt omkring i de fleste centre vi kender.

Herunder kan bl.a. nævnes:
Glade og inspirerende omgivelser, service og kvalitet, det bedste udstyr, kompetente og begejstrede instruktører, lange åbningstider, lave priser, masser af holdundervisning, hyggeligt caféområde med juice/smoothie-bar og ikke mindst dygtige personlige trænere som hjælper medlemmer til at nå deres mål med både programmer og kostplaner. 

Dette vil alt sammen kunne opleves i Fitness Studiet som åbner d. 1/1-2014 på adressen Østergrave 4, 8900 Randers C.

Der er blevet knoklet både med træning, men også med istandsættelse, idéudvikling og færdiggørelsen siden d. 1. december - og vi lover jer at det bliver godt!

Vi holder åbent hus d. 4/1-2014, hvor der er mulighed for en gratis prøvetræning og tid til at komme og se lokaler, udstyr mm. 

Vi glæder os til at se en masse træningsglade mennesker komme og give den fuld gas og skabe resultater og relationer :)

Jeg kommer med garanti til at poste en masse herinde og holde jer opdateret omkring hvad der kommer til at ske dernede, så kig endelig forbi herinde eller stil spørgsmål, hvis I måtte have nogen :)

De bedste hilsner fra 
Emilie

  


16 kommentarer:

  1. Det lyder som et rigtig godt intiativ! Især det med inspirerede omgivelser :-)

    Er det dig og Mark som er ejere? Ved du hvad medlemsskabet kommer til at koste? :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tror også på at det bliver rigtig godt! :)

    Mark ejer centeret og jeg er med på sidelinjen indtil jeg har færdiggjort min uddannelse :) Jeg bliver at finde i receptionen og har tanker om at uddanne mig i det nye år, så jeg bliver rustet til selv at kunne have nogle hold dernede på længere sigt :)

    Medlemsskabet kommer til at koste 199 kr. inkl. holdtræning :)

    Hilsen Emilie

    SvarSlet
  3. Selvom jeg kommer fra sjælland, og ikke rigtig kan besøge det, så lyder det super fedt.
    For min skyld må du endelig gerne poste billeder mm her på din blog, det vil da være sjovt at følge med i et projekt, som du er en del af - da det jo også bliver en del af dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria

      Det bliver en rigtig stor del af min hverdag, så det skal jeg nok gøre :)
      Du må endelig sige til, hvis du på et tidspunkt kommer på disse kanter og har lyst til at kigge forbi :)

      Venlig hilsen Emilie

      Slet
  4. Ej, hvor lyder det fedt!
    Det passer lige med at jeg har tænkt mig at skifte fitness center her i det nye år, da jeg er blevet træt at Fresh Fitness.
    Og lækkert det med café/jucie bar noget. - Glæder mig til at se det!
    Jeg tænkte på om I mangler medarbejder? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så skal du i hvert fald mere end velkommen hos os og se om det er noget for dig :)

      Vi glæder os også rigtig meget til at få gang i det!
      På nuværende tidspunkt er "holdet" sat, men det er meget muligt at vi kommer til at mangle ekstra arbejdskraft når vi kommer rigtigt igang, så du skal være mere end velkommen til at sende en ansøgning til emilie190292@hotmail.com :)

      Venlig hilsen Emilie

      Slet
  5. Det lyder så spændende - alt held og lykke med det, Emilie! :-) Kommer I til at have Les Mills hold?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Christine :) Det bliver hammer spændende!
      Holdplanen er endnu ikke 100% fastlagt, men vi satser stærkt på at kunne køre Les Mills hold også :)

      Slet
  6. Går der faktisk i forvejen, og renoveringerne ser super ud! Keep up the good work, både med blog og fitnesscenter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med positiv respons - tak for det :) Mon ikke vi støder ind i hinanden dernede så :)

      Slet
  7. er der en hjemmeside eller andet sted man kan læse mere om det? Evt. hvilke hold/instruktører osv der er :-) Det lyder nemlig interessant! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjemmesiden er netop igang med at blive opbygget og der vil du kunne finde alle hold samt instruktører :)
      Jeg skal nok smide et link afsted, så snart den kører!

      God jul :)

      Hilsen Emilie

      Slet
  8. Hej Emilie

    På fitness2you.dk står der, at der er åbent 8-17 om lørdagen. Gælder det også den 04-01? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-)

      Lørdag d. 4/1 er der åbent til kl. 17, men vi er nok dernede det meste af aftenen efterfølgende, så du kan bare kigge forbi, hvis du ikke når det til åbent hus :)

      De nye åbningstider træder i kraft mandag d. 6/1. De er således:

      Mandag-Torsdag: 06.00 - 24.00
      Fredag: 06 - 22
      Lørdag-Søndag: 08-22

      Vh. Emilie

      Slet
  9. Kan det passe websiden ikke er tilgængelig ? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Thomas

      Hjemmesiden er oppe at køre nu, men er pt. under opbygning :)
      http://www.fitness-studiet.dk/

      Venlig hilsen Emilie

      Slet