fredag den 30. maj 2014

Solskinsløb med min Far



I går besluttede min far og jeg os for at deltage i et motionsløb lidt uden for Randers, nu da det både var helligdag og samtidig brandgodt vejr. Billedet er taget efter vi havde passeret målstregen (og i øvrigt hapset fra min instagram, @emiliejacqueline). 
Som jeg også nævnte på IG, er det første gang han deltager i et løb siden han for godt tre år siden blev opereret i hoften to gange. Operationerne og genoptræningen ved jeg har gået ham meget på, da han tidligere har været en meget aktiv løber, og har været tvunget til at sætte sin løb på standby for en stund. Af den grund var det en stor fornøjelse at løbe sammen igen og det fik mig også til at sætte ekstra meget pris på mit eget gode helbred og funktionalitet. Man skal nemlig huske at nyde når man rent faktisk er i stand til at løbe, uden smerter. 

Hvis min far selv læser dette indlæg på et tidspunkt, ved jeg at han vil blive mere eller mindre flov over at blive "vist frem" her på bloggen, men ikke desto mindre er jeg stolt over den gamle jas, som stadig formår at løbe fra mig på både lange og korte distancer, selvom jeg ikke er stolt af at indrømme det ;-) Godt løbet, daddy!

2 kommentarer:

  1. Sejt du løber med din far! Det må være super hyggeligt at have det sammen :D
    Og lækker blog du har!

    Anna - wonderwomanwannabe.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna :)

      Ja det er rigtig hyggeligt at kunne løbe sammen, jeg nyder det bestemt også!

      Tusind tak skal du have, det var sødt sagt :)

      Hilsen Emilie

      Slet