søndag den 31. august 2014

Min weekend

De sidste tre dage, har jeg været ude at sælge friskpresset appelsinjuice til det årlige Mosten MC RaceDays sammen med Mark og min gode veninde Camilla. Det var super hyggeligt, trods arrangementets lidt anderledes publikum, end hvad jeg normalt er vant til fra baren på disko-dasko :) Vi fik en masse sjove snakke med alverdens rygmærke-klædte, langskæggede og tatoverede vodkajuice-drikkende gutter :) haha
Lørdag var jeg ude at spise med veninderne og vi endte med at droppe Aarhus og besøge det hyggelige Stephansen Hotel og Restaurant i Randers i stedet for, som havde en forrygende a la carte menu.
Inden maden vi havde bestilt kom, fik vi serveret det sprødeste lune ciabatta-brød hvortil der var lækkert krydderurtesmør og en unghaneterrine som appetizer - vildt lækkert og uventet!
Til forret fik jeg Carpaccio med pesto, pinjekerner, og parmesan og til hovedret fik jeg den lækreste mørbrad med gulerødder, nye løg, hvidløg og sauce. Havde der været mere plads i maven efter de to fantastiske retter, havde jeg også valgt en af deres desserter, men det må jeg have tilgode til næste gang, for det er absolut ikke sidste gang jeg aflægger stedet et besøg :)


fredag den 29. august 2014

Today I would like to wear ..

I aften skal jeg ud at spise med tre gode veninder i forbindelse med Aarhus festuge, og et outfit som dette, måtte i den anledning, gerne stå klar til mig til når jeg kommer hjem fra arbejde og hurtigt skal ud af døren igen. 
Den lækre jakke er fra River Island, solbrillerne kan købes på amazon.com til sølle 32 kr. her og de fine jeans kan købes lige her. Parfume, læbestift og pung fra Chanel og de flotte sorte sandaler er fra Givenchy.

Interior Inspiration

Jeg tilbringer min fredag aften alene hjemme på sofaen, med et stort stykke jordbærkage, tv kørende i baggrunden og en søgen på nettet efter fine ting til boligen.
Er kommet frem til disse sager som jeg lige har samlet her på collagen, som alle er fra Ikea. Det lille bord i lyst træ ville gøre sig godt i mit køkken med plads til kogebøger nederst og krydderier, olier og krydderurter øverst.
Den hvide hylde (Ekby) skal 100% med mig hjem næste gang jeg aflægger Ikea et besøg. Jeg har kigget på den nogle gange nu, og synes at den ville kunne gøre sig godt i dagligstuen, såvel som på badeværelset og egentlig ville den også kunne fungere godt i køkkenet. Ønsker Jer en god weekend :)


onsdag den 27. august 2014

Casual

Kender I det, - dage hvor man knap nok orker at trække i et par jeans eller i det hele taget gøre særlig meget ud af sit tøj? På sådanne dage ender jeg for det meste ud i en oversized t-shirt, sneakers og mine bløde (og meget slidte) dr. denim bukser som har masser af stretch og dermed er super behagelige at have på - og så kører det som regel alligevel, når først man er kommet ud af døren :) Hvad er jeres "hverdags-uniform" på helt almindelige dovne dage? xx

mandag den 25. august 2014

Projekt sundt hår


Hej piger (og drenge)
Som jeg tidligere har fortalt Jer om her, er jeg påbegyndt et lille projekt om at gøre mit hår så sundt og lækkert så muligt. Til den opgave får jeg hjælp af søde og dygtige Özge Dagdelen fra salon Coiffure Diamond. I dag var der allerede gået tre uger siden min sidste behandling, så det blev tid til endnu en forsigtig lille tur med saksen. 

Efter nogle uger med sol og saltvand i håret gør det virkelig underværker for mig at komme ind i stolen igen og få arbejdet nogle gode produkter dybt ind i håret for at genskabe glans og styrke. Produkterne Özge behandler mit hår med er den fugtgivende og genopbyggende shampoo og balsam fra Moroccan Oil efterfulgt af den skønne hårmaske, som jeg også tidligere har vist jer. Produkterne er både fri for sulfat, fosfat og parabener, hvilket også er en af grundene til at disse ryger direkte ind på første pladsen over mine foretrukne hårprodukter. 

Som I nok kan se på det nederste billede, har solet virkelig lysnet det forreste af mit hår hen over sommeren, så vi blev enige om, at når jeg kommer igen om tre ugers tid, vil vi forsøge at komme en smule farve i enkelte stedet for at få et naturligt spil og knap så kraftig en overgang mellem de to farver.
Men det skal jeg nok fortælle Jer mere om, når den tid kommer. 
Nu er jeg i hvert fald et skridt tættere på et sundt hår og har snart vinket farvel til alt hvad der hedder spaltede og slidte spidser. Yay! :)

Du kan også ringe og booke tid til en behandling hos Coiffure Diamond på tlf. 86405040.

søndag den 24. august 2014

Hot Women of IG

Godaften i blogland.
Vi kan vist hurtigt blive enige om at instagram strømmer med mange lækre billeder. Billeder af mænd, kvinder, boliger, børn, mad osv. osv. Men i dag har jeg samlet et par stykker ud af de mange, mange feeds der tilhører smukke kvinder, som jeg dagligt følger på IG, for at dele dem med Jer der læser med derude. Jeg støder konstant ind i nye inspirerende mennesker på IG, men her har i mit bud på nogle at de hotteste kvinder på IG jeg følger lige pt. 

@negin_mirsalehi
Jeg kan ikke beslutte om det er hendes lange, smukke hår, imponerende garderobe eller utallige rejsedestinationer som fascinerer mig mest. Men hendes feed er i hvert fald et besøg værd, hvis du ikke allerede følger hende. 

@michaelawain
En blond bikini-babe, hvis krop og ansigt hele sommeren har prydet alverdens reklame-billeder for det populære bikini brand Triangle Swimwear. Og forståeligt er det, med hendes søde udstråling og flotte trimmede krop. Thumps up!

@steph_pacca
Jeg er kæmpe fan af hendes farverige galleri og ikke mindst hendes misundelsesværdige Nike-samling. Et fint sted at slå forbi for motivation og inspiration til træning.


@emilycocklin
En anden yndig dame, jeg godt kan lide at kigge med hos er denne blonde brite. Som også deler mange flotte outfits på hendes fine blog.


@markina
Dagens sidste anbefaling er denne russiske godte, Sasha, som jeg også vil anbefale jer at tjekke ud. Hun er sgu flot!

Er der nogle gode IG'er derude som I bedst lide at stakle løs hos? Så smid mig endelig et tip i kommentarfeltet. Det er jo bl.a. den slags ting en lazy søndag skal bruges på :) xx

24.8.14

Søndag når det er bedst. En lille pjevset hund som ikke bryder sig om regnen udenfor og er mega klar på indendørs hygge på sofaen. Vi har ikke fået udrettet særlig meget i dag og har faktisk heller ikke de store forventninger om at der kommer til at ske noget særligt. Vi nyder bare en søndag med total afslapning og genopladning til en ny uge.
I morgen starter jeg på mit aller sidste skoleforløb og derefter skal jeg igang med at skrive min fagprøve-opgave. Det tror jeg egentlig at jeg glæder mig lidt til :) 

Når jeg har fri fra skole i morgen skal jeg en tur forbi Coiffure Diamond til endnu en omgang forkælelse, klipning og pleje af mit hår. Det glæder jeg mig til! 


torsdag den 21. august 2014

Black/Grey

If money was no object, havde jeg promte sørget for at disse luksus ting hang klar i mit skab, når efteråret forhåbentlig snart viser sig fra sin smukkeste side. Jeg elsker når efterårskollektionerne så småt begynder at komme i butikkerne, og man kan begynde at hamstre lidt. Mode-mæssigt har efteråret altid været min favorit sæson. Chunky striktrøjer, lag på lag og flotte støvler er efter min mening langt mere hyggeligt end flade flipflops og stråhatte (selvom det nu også har sin charme på en varm sommerdag). Hvad er Jeres favorit-sæson i løbet af året? :) xx
Cashmere Turtleneck: here. Givenchy Clutch: here. Neoprene Skater Skirt: here. Balenciaga ankle Boots: here.

søndag den 17. august 2014

Be a Hero

I fredags var jeg til min kusines fødselsdag, hvor jeg var iført min nye t-shirt med hero-print som var et af mine nye køb fra ferien :) Jeg viser jer nogle af de andre ting jeg havde med hjem i kufferten senere på ugen. 
T-shirt: Mango. Nederdel: Vero Moda. Taske: Zara: Sandaler: Forever21. Ur: Michael Kors

fredag den 15. august 2014

Perfect Vacay

Hej på bloggen :) 
Så er jeg landet på dansk jord igen efter 10 helt igennem fantastiske dage på min yndlings ferieø; Ibiza. Vejret var perfekt, maden var i top og selskabet var endnu bedre. Jeg er helt vild med de smukke omgivelser man kan opleve i den gamle bydel "Dalt Vila" som ligger lige op til det sted hvor Mark's ferielejlighed er placeret. Stedet emmer af autentisk spansk steming med masser af små charmerende altaner, små snoede veje og den smukkeste udsigt over Ibiza havn. Det er et helt unikt sted som virkelig får mig til at slappe af og komme i det helt rigtige ferie-mode.

Med en hverdag toppakket med træning og (forholdsvis) sund kost er det virkelig rart at hive nogle dage ud af kalenderen til ren og skær afslapning, hvor der ikke skal tænkes på hvornår vække uret skal ringe om morgenen, hvordan næste måltid skal forberedes eller hvilken muskelgruppe der nu skal trænes. Det er dejligt at give lidt mere slip end normalt og bare nyde hinandens selskab med god mad og hygge. Når så jeg kommer hjem igen, er motivationen for at komme igang igen heldigvis hurtig at finde, fordi jeg kommer til at savne hverdagen og træningen når der går for lang tid. Men ti dage var helt tilpas, så er der nemlig heller ikke nogen dårlig samvittighed der venter når jeg kommer hjem igen - hvilket faktisk er det vigtigste :) Så alt i alt, blev det til en skøn skøn ferie med ham jeg aller bedst kan lide og et par gode venner.

Bathing Suit and Ripped Levi's

Badedragten købte jeg i London i foråret fra Forever21, sandalerne er fra Havaianas og mine shorts er fra Levi's som titlen også indikerer :)

tirsdag den 12. august 2014

Exploring Ibiza

Forleden dag lejede vi (min fætter Thomas, hans kæreste Katrina, Mark og jeg) et par scootere for at komme ud og se lidt mere af øen end hvad vi i forvejen kender til. Vi blev udstyret med et par fancy hjelme og så gik det ellers derudaf. Det er utroligt som der åbenbart altid ligger en fartdjævel og et stort legebarn gemt i maven på de mandfolk der :) Men vi slap da trods alt igennem den vanvittige spanske trafik i midtbyen med livet i behold - gudskelov :)


søndag den 10. august 2014

Sunny Sunday

Hej bloggen :) 
I får lige et par billeder fra en skøn solskinsdag her på Ibiza. Dagen blev tilbragt i smukke omgivelser ved poolen og med lækkert aftensmad på en restaurant med udsigt over hele byen. Jeg ved ikke om det var maden eller udsigten der trak mest op, men begge dele var i hvert fald helt fantastiske!
I går lejede vi et par scootere og kørte ud for at besøge nogle forskellige strande, der ligger lidt længere væk. Billeder derfra uploader jeg i morgen, for nu vil jeg hoppe i seng :) xo

lørdag den 9. august 2014

Et hurtigt hej


 Der skal lige lyde et lynhurtigt hej fra mig herinde, inden vi smutter til stranden. Dagene går med lange solskinsdage, shopping og god mad. - Så jeg vil tillade mig at nyde det så længe det varer. Jeg kigger ind senere når jeg får blogger-abstinenser igen og deler lidt flere billeder fra mit ferie-paradis :)
Ha' det dejligt. xo

søndag den 3. august 2014

Ibiza is calling

Yaay, den længe ventede dag er kommet. I nat går turen mod Ibiza, ned til sol og varme, afslapning og kærestetid. Det bliver så dejligt. Så jeg bruger min søndag på at vaske tøj og pakke min kuffert og så skal jeg lige en tur ud forbi min mor og aflevere Coco, mit lille 'feriebarn' som har været hos os i to uger, mens familien har været på ferie. Måske der også bliver tid til en lille lur mens regnen slår på ruden - det elsker jeg virkelig! xx

lørdag den 2. august 2014

Forkælelse hos Coiffure Diamond

Hej søde læsere :)
Det er blevet tid til en lille snak om hår. Mit hår. For hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg nok ikke været helt så god ved mit hår som jeg burde. Jeg fik i går regnet mig frem til, at det var mere end et år siden at jeg sidst havde været et smut til frisøren og blive klippet og farvet - og mit hår trængte gevaldigt til at få klippet de slidte spidser. Så det blev tid til at aflægge et besøg hos Coiffure Diamond, som er en vildt lækker nyåbnet salon her i Randers.

I salonen fik jeg en god snak med salonens ejer Özge, om mine ønsker om at få mit hår til at føles og se sundere ud igen, men på en måde hvorpå det ikke blev en for voldsom omvæltning for mig. For jeg skal ærligt indrømme at jeg er ret hysterisk med sådan noget - jeg vil for alt i verden ikke være korthåret, selvom jeg godt ved at der skal meget af før det er tilfældet :)
Så vi blev enige om at klippe de slidte spidser i små etaper med få ugers mellemrum i stedet for, således at det ikke ville blive så stor en omvæltning for mig, hvis der skulle en del af længden. 
Jeg var så glad for at jeg endelig havde mødt en frisør, der med 100% kunne sætte sig ind i mine behov.

Til at starte med fik jeg vasket og behandlet mit hår i mine yndlings produkter fra Moroccanoil, som Coiffure Diamond er så heldig at have den fulde produktserie af. Det betyder virkelig meget for mig, at produkterne i salonen, er dem jeg selv foretrækker hjemmefra, så jeg er garanteret et godt resultat. 

Efter klipningen fik jeg farvet mine vipper og bryn, så jeg er klar til at tage på ferie om nogle dage uden at skulle tænke på at bruge øjenmakeup på stranden osv. En sand fornøjelse!

Masken jeg fik i håret efter hårvasken, som er en let fugtgivende maske var jeg simpelthen nødt til at få et eksemplar med hjem af, så jeg selv kan pleje mit hår og få salonfølelsen med på ferie.

Du kan finde Coifurre Diamond's facebook-side her, hvor du kan finde adressen samt telefonnummer for tidsbestilling :)

  Özge får de varmeste anbefalinger herfra for god behandling og service og jeg glæder mig allerede til at komme igen, når jeg har været på ferie :)