søndag den 31. august 2014

Min weekend

De sidste tre dage, har jeg været ude at sælge friskpresset appelsinjuice til det årlige Mosten MC RaceDays sammen med Mark og min gode veninde Camilla. Det var super hyggeligt, trods arrangementets lidt anderledes publikum, end hvad jeg normalt er vant til fra baren på disko-dasko :) Vi fik en masse sjove snakke med alverdens rygmærke-klædte, langskæggede og tatoverede vodkajuice-drikkende gutter :) haha
Lørdag var jeg ude at spise med veninderne og vi endte med at droppe Aarhus og besøge det hyggelige Stephansen Hotel og Restaurant i Randers i stedet for, som havde en forrygende a la carte menu.
Inden maden vi havde bestilt kom, fik vi serveret det sprødeste lune ciabatta-brød hvortil der var lækkert krydderurtesmør og en unghaneterrine som appetizer - vildt lækkert og uventet!
Til forret fik jeg Carpaccio med pesto, pinjekerner, og parmesan og til hovedret fik jeg den lækreste mørbrad med gulerødder, nye løg, hvidløg og sauce. Havde der været mere plads i maven efter de to fantastiske retter, havde jeg også valgt en af deres desserter, men det må jeg have tilgode til næste gang, for det er absolut ikke sidste gang jeg aflægger stedet et besøg :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar