En tørshampoo er en sand ven i nøden, når håret trænger til et quick fix og der ikke er tid til en hårvask. Jeg har fornylig stiftet bekendtskab med denne variant fra Batiste som lige nu kun koster 39 kr. på billigvoks.dk. Det er virkelig en god pris, som de fleste af os kan være med på uden de store overvejelser.
En enkelt gang har jeg tidligere forsøgt mig med en tørshampoo fra et andet mærke, som efterlod mit hår tørt, mat og med hvide plamager i håret fra hvor jeg havde påført produktet. Siden da, har jeg lagt tørshampooen på hylden, men nu har jeg alligevel prøvet mig frem med et andet mærke på markedet og denne gang var oplevelsen en helt anden.
Tørshampooen påføres ved at opdele håret og spraye produktet i hovedbunden med ca. 30 cm. afstand. Derefter kan man med fingrene fordele det i håret og på den måde skaber man både volume og struktur og samtidig opfrisker håret med en ren og lækker duft. Den fjerner fedtet fra hovedbunden og farvepigmentet der er i Light & Blonde varianten sørger for at bevare hårets naturlige glans. Den findes i forskellige størrelser og dufte og der er naturligvis også en til de mørkhårede brunette-babes og selvfølgelig den originale der passer til alle hårtyper.
Tippet om en tørshampoo der er super god til prisen hermed givet videre - brug det hvis I har lyst og ha' en skøn dag :-)
/Emilie
Hej Emilie :-)
SvarSletNu nærmer vi os jo snart jul, så jeg tænkte på, om du ikke kunne lægge nogle idéer til julegaveønsker op? Måske noget du selv har tænkt på til inspiration?
Jeg forsøger nemlig selv at komme igang med ønskelisten.
Med Venlig Hilsen AnnaKatrine :)
Hej AnnaKatrine :-)
SletJo det kan du tro at jeg vil. Jeg er så småt selv gået i tænkeboks over hvad der skal på ønskelisten i år, så jeg skal nok dele den her på bloggen i løbet af den kommende uges tid.
Knus Emilie