tirsdag den 29. juli 2014

Trust your Journey


Eftersom træning er blevet en endnu større del af min hverdag end hvad det tidligere har været, falder det mig naturligt at give, de trænings-intereserede af jer, en lille opdatering på hvordan min træningssituation ser ud for øjeblikket :)

Som nogen af jer allerede ved, gennemgik jeg hen over foråret et tre måneders forløb i Fitness Studiet med personlig træner og kostvejleder. Dette har jeg kort fortalt lidt om her og ellers kan jeg også føje lidt mere til.

I starten af forløbet blev jeg naturligvis målt og vejet, for at have noget konkret at sammenligne med til bagefter, men når målet for et træningsforløb ikke er et vægttab, men at ændre på kroppens sammensætning af fedt og muskelmasse er badevægten altså ikke altid din ven. Så jeg besluttede ganske tidligt i processen at tage batterierne ud af min badevægt og gemme den væk for en stund. Som vi jo er bekendt med, vejer et kilo muskel mere end et kilo fedt og derfor blev jeg hurtigt klar over at vægten ville forvirre mere end den ville gavne og jeg besluttede at stole på, hvad jeg så af ændringer i spejlet i stedet for at hæfte mig i vægtens tørre tal. 

Jeg vil ærligt indrømme at der under forløbet tit lurede en lille frygt i mit baghoved, om at jeg vil gå hen og blive større end hvad mit ønsker var. Så ofte var det med lidt ambivalente følelser at jeg spiste alle mine daglige, store portioner mad for at følge med min kalorieforbrænding efter mine træningspas. 

Min træner Thomas, fik dog overbevist og lært mig om hvordan processerne i kroppen rent faktisk hang sammen og det gav mig en helt ny forståelse af hvorfor så meget mere mad end jeg normalt spiser, pludselig var en nødvendighed, hvis jeg ville se resultater.

De fleste kvinder vil nok kunne relatere til, at det kan være svært at acceptere, at du bliver nødt til at tage på i vægt for at opnå dine ønskede resultater. På billederne ovenfor er der faktisk kun et sted mellem 1 og 2 kg. forskel, men (for mig) har dette gjort en væsentlig forskel, som jeg er blevet godt tilfreds med. 

Forløbet har bl.a. lært mig rigtig meget om vigtigheden af god teknik under styrketræning, den rette mængde søvn, hvordan jeg bedst muligt kombinere min cardio og styrketræning og hvordan jeg kan blive bedre til at presse mig selv lidt ekstra hver evig eneste gang.

Selvom jeg har været max presset og langt ude over min comfort zone i mange af vores træninger (særligt under super-sets, tri-sets og giant-sets) er det alligevel ikke træningen der var den største udfordring for mig. At gennemføre en time til halvanden times træning om dagen, kunne nogle dagen føles som en leg. Men udfordringen for mig har klart været at der ikke er nogen der svinger pisken hjemme i køkkenet og holder øje med hvad jeg proppede i hovedet på døgnets resterende 23 timer. 

Jeg har altid været en stor mad-elsker og har det ret afslappet i forhold til mine spisevaner. Generelt bruger jeg fornuften 80% af tiden, hvor jeg spiser sundt og varieret og 20% af tiden er der plads til at hygge med søde sager i moderate mængder. 
Blankt må jeg erkende, at jeg ikke er god til at følge en kostplan til punkt og prikke. For mig bliver det hele hurtigt lidt for planlagt, når hele dagen kommer til at dreje sig om mad og kalorieregnskaber. Jeg vil gerne følge en kostplan, når jeg giver mig selv lov til små afvigelser, så jeg ikke behøver at gå på kompromis med en lille kage i ny og næ ;)

Lige nu træner jeg stadig 4-6 gange og underviser to gange ugentligt. Men er der dage, hvor jeg ikke har tid, lyst eller overskud til at træne lader jeg simpelthen bare være, og på dage hvor jeg har lyst til at træne to gange, er det såmen bare det jeg gør. 

Så hvis nogen af jer derude bag skærmene indimellem tænker om "der er en mening med galskaben?" - så er svaret så simpelt, at jeg træner for at vedligeholde og forbedre min krop samt at give god energi til resten af dagen :)

Nå, nu blev det lidt en lang smøre, men jeg håber at de af jer der har efterspurgt en lidt grundigere forklaring af forløbet før/efter, blev lidt klogere :)

Ha' den skønneste dag!

Kh. Emilie

6 kommentarer:

  1. Dét der... Det er så sejt! Virkelig flot resultat :-)

    SvarSlet
  2. Super flot :)
    Nu når du er på egen hånd, træner du så split programmer eller hele kroppen på en gang?
    Kunne være spændende med et indlæg omkring dit program nu, uden du selvfølgelig røber programmet (det må du nok ikke for din PT kunne jeg tænke mig), men tænkte mere sådan overordnet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have :)
      Lige nu træner jeg split-program fordelt over 4 gange på ugen.
      Mine programmer er sjældent 100% ens for samme muskelgruppe hver gang, men jeg vil gerne dele nogle af øvelserne fra de forskellige træninger herinde på bloggen. Det bliver dog først efter min ferie, når jeg er tilbage i centeret igen :)

      Ellers vil jeg anbefale dig at få lagt et personligt program tilpasset dine behov og ønsker om resultater. Ved indmeldelse i Fitness Studiet kan du helt gratis få lagt og gennemgået et personligt program af en af vores PT'er - selvfølgelig er det kun relevant hvis du bor i Randers eller omegn, men bare et lille tip herfra :)

      Venlig hilsen Emilie

      Slet
    2. God ferie til dig :)
      Kommer fra Sjælland, så Randers er desværre lidt langt væk.

      Slet
    3. Ja det kan jeg godt se, så bliver afstanden vist lidt et problem ;-)
      Men jeg skal nok vise nogle af mine øvelser herinde fremover, hvis det kan bruges som inspiration.

      Venlig hilsen Emilie

      Slet