fredag den 7. november 2014

Faux Fur & High Waist

Dagens outfit med pelsjakken som jeg købte i noget nær 30 graders varme på Ibiza i sommers. Nu passer klimaet endelig til at tage den i brug og det er jeg glad for :) De fine jeans med 7/8 længde har en lækker stretch kvalitet og en detalje med lynlåsen ved foden, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg ønsker Jer en god weekend derude!
/Emilie
Jakke: Zara / Jeans: Global Funk / Skjorte: Pieces / Støvler: Bianco / Taske: Aldo

Flashback Friday: J-day

I morgen er det præcis et år siden at jeg sidst sad i sengen i mit mest sørgelige, bagstive moment og spiste McDonalds efter en endt bartender-tjans til J-dag på Daisy. Jeg husker at det var hylende morsomt på selve aftenen, dagen efter not so much..

Alligevel har jeg takket ja til tilbuddet om at snuppe samme vagt igen i aften. Det er egentlig ikke fordi at jeg går synderligt meget op i J-dag eller øl i det hele taget, men denne dag er der alligevel altid garanteret god stemning og højt humør i byen. Jeg er endda blevet bedt om at lade cykel og bil blive hjemme og tage min ja-hat med - så jeg har en nogenlunde fornemmelse af hvordan det ender ..

Jeg fandt denne her video i gemmeren, som Mark havde filmet morgenen efter fordi han synes jeg var så ynkelig. Måske laver han en part 2 i morgen :-P












torsdag den 6. november 2014

Light Blue T-neck

Dagens outfit med min fine, lyseblå strik fra mbyM. 
Efter dagens arbejde har jeg brugt flere timer på at lave en grovsortering i min garderobe og fået fyldt fem kæmpe store poser med tøj, sko, støvler, tasker og smykker som I kan få mulighed for at købe til lave priser d. 1/12 til til TØJBAZAR - Second Hand Sale i Randers. Jeg skriver mere om eventet på et senere tidspunkt, men det er allerede muligt at tilmelde sig eventet her.

Strik: mbyM / Kjole: Le Grenier / Taske: Zara / Sko: Pieces

Juleferie Countdown

Nedtællingen til årets juleferie er for alvor sat igang :-)
Om lige godt og vel en måneds tid går turen nemlig til fantastiske Miami sammen med to af vores rigtig gode venner. Vi kan næsten ikke vente - særligt os tøser er ved at sprænge i luften af utålmodighed og har allerede planlagt en masse shopping, god mad, afslapning, træning og pt. forsøger vi at overtale drengene til en dag eller to på Bahamas, mens vi nu er på de kanter - det kunne virkelig være fedt at opleve for første gang for mit vedkommende. 

Billederne fra vores seneste tur får bestemt ikke forventningsglæden til at dale.
Palmetræer, solskin og godt selskab er virkelig noget at se frem til <3

/Emilie

tirsdag den 4. november 2014

Bambi Lashes

Jeg har startet min dag ud med en vippeopfyldning hos den søde Tina fra StyleLash. Det er simpelthen bare så lækkert at ligge der under det varme tæppe med afslappende baggrundsmusik og blive fikset mens man lige kan snuppe en lille 'morfar'. For mig er det her virkelig selvforkælelse til det yderste og Mark sætter vist nok også pris på at jeg nu sparer en del tid foran makeup-spejlet ude på badeværelset om morgenen, haha:-)

mandag den 3. november 2014

"Jeg-må-godt-kagen"

Jeg mindes at jeg har delt en look-a-like opskrift på denne her kage engang tidligere, men hvis I har misset den, skal I ikke snydes for den her. Det er nemlig en af de mest simple (og nogenlunde sunde) opskrifter jeg kender, som resulterer i en lækker og svampet banan/choko kage, som både kan spises alene men også er forrygende med lidt sorbet is til.
Alle ingredienserne kommer jeg bare direkte i blenderen og derefter i en kageform og bager den i ovnen ved 175 grader i 30-35 min.  - og vupti, så er der kage! 
  • 300 g. dadler
  • 100 g. mandelmel
  • 2 modne bananer 
  • 3 æg
  • 1 dl. ren kakao
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 100 g. smeltet mørk chokolade til glassur og frysetørret hindbær til pyntning

søndag den 2. november 2014

Sunday Retreat



Efter lørdag aftens festligheder med mine piger var det vanvittigt tiltrængt med lidt kropslig genopladning i skoven i dag. Skønt at få lidt luft i de tunge hoveder og opsummeret aftenen i går uden at skulle nå noget som helst.
Efter skovturen blev depoterne fyldt op med en dejlig brunch på Café K. Resten af dagen er tilbragt under dynen med selvmedlidenhed og et dunkende hoved. Bruger lige aftenen på at fundere over, hvornår jeg lærer at tequilaen ikke er min ven .. 
Ønsker jer alle sammen en god søndag aften og krydser fingre for at der ikke er anden dags tømmermænd i morgen.

/Emilie