onsdag den 15. oktober 2014

Like an Earhtquake

Jeg vil lige nå at poste dagens outfit inden jeg hopper i seng. Men først vil jeg lige beklage at mine indlæg bliver postet ret sent lige for tiden. Der er bare en masse ting udover mit arbejde som fylder ret meget lige pt., og når jeg så endelig har sat mig ned og vil til at blogge, kommer jeg lynhurtigt til at lave alt muligt andet som måske ikke altid er på min to-do liste. F.eks. begyndte jeg for en halv time siden at lave min aller første omgang "Gammeldaws æblekage", fordi der liiige var nogle æbler der snart ville blive dårlige hvis ikke de blev brugt  - og madspild er i hvert fald ikke noget vi praktiserer herhjemme, så nu har jeg altså spist de første fire portioner selv inden jeg overhovedet kom igang med det jeg reelt set skulle... 

Nå, men tilbage til det som indlægget her egentlig skulle handle om: nemlig min nye seje jordskælvs-jakke (ja det har jeg altså døbt den). Den har sådan et råt og anderledes krakaleret look som jeg synes er super flot og er spændende at kigge på. Den er ikke vanvittigt varm, så måske er det i virkeligheden bare en cardigan/jakke-agtig-sweat. Men ikke desto mindre synes jeg at den er brandflot. Hvad synes I? :-)

Jeg kigger ind igen i morgen med et lille tip om noget jeg synes er rigtig smart. Vi ses. E <3

Jakke: Minimum / Strik: Rope / Jeans: Dr. Denim / Taske: Pieces / Støvler: Bianco / Ur: Michael Kors

mandag den 13. oktober 2014

Monday Inspo

 En kold mandag som har været præget af andendagstømmermænd og træthed hele dagen og nu har jeg endelig bare kunne krølle mig sammen foran fjernsynet med stearinlys og varme tæpper. Nedenfor er der nogle billeder fra pinterest og tumblr som er flotte og inspirerende på hver deres måde. Godaften til jer fra mig. 

 






søndag den 12. oktober 2014

Happy Birthday Daddy

Hej på bloggen. I får lige et lille billede af mine søskende og jeg sammen med vores far som i dag runder 50 år. Vi har fejret ham med familien og gode venner hele weekenden med et fantastisk surprise-party lørdag som endte i en vild bytur og søndagshygge med masser af god mad og kage i dag. Hjerteligt tillykke med dagen til den absolut dejligste far der findes! <3 Nu skal der puttes og plejes tømmermænd, så vi kan blive nogenlunde klar til en ny uge i morgen. Nat nat herfra.

torsdag den 9. oktober 2014

Outfit of the Day


 
T-shirt: adidas, Blazer: H&M, Nederdel: Gestuz, Støvler: Moss Copenhagen. Ur: Michael Kors. Clutch: Zara

Pink Coat


Oktober er måneden hvor der sættes ekstra fokus på brystkræft-sagen og der fine er pink og lyserøde nuancer alle vegne. Det har I garanteret lagt mærke til ;-)  Dette faktum har bestemt ikke gjort min interesse for en fin lyserød frakke mindre, og jeg overvejer pt. ret så kraftigt denne flotte, flotte sag fra Gestuz. Jeg har efterhånden set den på en del andre, hvor den er knald flot, men jeg er bare lidt bange for at komme til at ligne en noget der mest af alt minder om en My Little Pony .. Må hellere ud og få den prøvet for at få af - eller bekræftet min frygt :-)
Frakke fra Gestuz, solbriller fra nastygal.com, taske fra celine, 
støvler og stiletter fra zara tilsat en nederdel med vidde og en sporty cropped top.

onsdag den 8. oktober 2014

Red Checks

Skovmandsskjorten, en ældgammel klassiker som findes i et utal af varianter. Jeg har et par stykker i forvejen, men nu har jeg altså erhvervet mig en ny og lidt længere udgave. Denne her er fra mærket minimum og er købt hos Message i Randers.

tirsdag den 7. oktober 2014

One Step Closer to Blonde + Rabatkode

Her til formiddag havde jeg igen fornøjelsen af at komme i stolen hos min dygtige frisør, Coiffure Diamond. Det er virkelig blevet mit lille fri - og afslapningsrum, hvor jeg bare kan læne mig tilbage og få en indsprøjtning af pleje og velvære både for det indre og det ydre. I dag tog vi skridtet videre i farvnings-proccessen og jeg fik lagt to forskellige lyse nuancer ind som tynde striber, for stadig at beholde det naturlige look. Jeg er allerede vildt glad for at komme tilbage til mit lysere hår, som efterhånden er meget længe siden jeg sidst har haft. 

Og nu til dagens gode nyhed .. Jeg har nemlig fået lov til at forære mine søde læsere 15% rabat på alle farvebehandlinger og klipninger som bestilles til og med uge 42, såfremt I husker at oplyse mit navn (eller blot siger Emilies blog) ved tidsbestilling. 
Derudover følger der samtidig en luksus kurbehandling med de skønne Moroccanoil produkter med i behandlingen*. Så skynd Jer at få bestilt en tid, hvis I vil forkæles lidt ekstra her op til efterårsferien (for de af Jer der er så heldige at have det). 
I kan ringe og booke tid på tlf. 86 40 50 40.

*Rabatkoden gælder ikke ved køb af Moroccanoil produkterne, kun behandlinger.