I dag har jeg bagt lidt protein muffins med banan. Og som du nok allerede har lagt mærke til er det ikke decideret udseendet af disse muffins der frister, for kønne er de jo i virkeligheden ikke - men til gengæld er de ikke ligeså usunde som dem jeg plejer at købe i stor stil fra diverse caféer og sandwichbarer.
Det er desværre min erfaring når jeg bager med proteinpulver at dejen ligesom falder lidt sammen pga. den manglende stivelse som mel jo normalt ville have bidraget med. Et lille tip fra mig, ville være at bage dem i silikoneforme, da de ellers godt kan klistre sig fast til papiret :-)
Ingredienser:
150 g. æggehvider100 ml. skummetmælk
40 g. økologisk havregryn
1 1/2 banan
35 g. proteinpulver med chokolade eller vanilie (til denne har jeg brugt halvt af hver)
1/2 - 1 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde:
Mos bananen og bland alle øvrige ingredienser sammen i en skål. (det kan med fordel blendes i en blender)Fordel dejen i 12 muffin forme og bag dem i ovnen på 175 grader i ca. 30 min.
Næringsindhold pr. 100 g.
Protein: 13,4 g.
Kulhydrat: 16,5 g.
Fedt: 1,3 g.
Engergi: 131 kcal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar