torsdag den 3. april 2014
Fantastiske protein goodies
Hej Alle
Efter stor forespørgsel, vil jeg gerne dele opskriften på de fantastiske Kokos - samt Abrikos/mandel kugler som kunne smages i Fitness Studiet til åbent hus-arrangementet forleden:
KOKOSKUGLER
Ingredienser:
- 220 g. Kokosfedt fra en dåse kokosmælk (undlad vandet). Stilles gerne på køl dagen før.
- 200 g. Kokosmel.
- 50 g. Mandelmel.
- 50 g. vanilje proteinpulver (Jeg anbefaler Nutramino's udgave som bl.a. forhandles i Fitness Studiet).
- 30 g. Perfect Fit (fra isis)
- 10 g. Kokosolie.
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blandes sammen til en sammenhængende masse og røres godt i ca. 5 min. Hæld massen i en skål og lad den køle lidt ned inden kuglerne formes. (brug evt. koldt vand for at undgå det klistrer til dine fingre). Stil kuglerne på frost en times tid og herefter dyppes de i chokolade.
150 g. mørk chokolade + 20 g. kokosolie smeltes i microovn og røres sammen. Drys med kokosmel på toppen og stil på køl.
ABRIKOS/MANDEL-KUGLER
Ingredienser:
- 200 g. Abrikoser.
- 200 g. Mandler
- 50 g. Kokosmel
- 1/2 dl. appelsinsaft
Fremgangsmåde:
Abrikoserne hakkes groft og derefter blendes alle ingredienser til en sammenhængende masse. Form kuglerne i de ønskede størrelser og rulles derefter i mandelmel eller ristet kokosmel tilsat lidt Perfect Sød fra isis.
Rigtig god fornøjelse!
P.s. Husk at "Synes godt om" Fitness Studiet på facebook, så bliver vi så glade :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar