fredag den 31. januar 2014

Choose your Attitude

I går havde jeg fornøjelsen af min gode veninde @Tinegronnemark's selskab under en god bentræning, som foregik i Fitness World i Scandinavian Center, Aarhus. Vi ankom naturligvis til centeret i eftermiddags peak-hour, hvor de mange medlemmer strømmede frem og tilbage gennem centeret. Jeg synes det var en stor fornøjelse at se så mange aktive mennesker samlet ét sted! :)

En anden, mindre positiv, ting jeg bemærkede var, at flere folk virkede ret utålmodige og irriterede over at de fleste maskiner allerede var optagede og de derfor pænt måtte vente til det blev deres tur. På vej hjem kom jeg til at tænke på alle de sure opstød jeg har set på de sociale medier, den seneste måned fra folk der raser over de såkaldte "januar-trænere" som fylder i "deres" fitnesscenter.

Jeg kan 100% godt sætte mig ind i hvor irriterende det er at skulle vente, når man gerne bare vil kunne køre sit program færdigt, som man måske plejer. Men burde vi ikke stoppe op en gang og tænke over vores attitude overfor disse nye medlemmer? Ville det kunne spille en rolle for de mennesker som i januar måned (igen) giver løbebåndet eller håndvægtene en chance, hvis man rent faktisk respekterede og anerkendte deres vilje til at ændre deres livsstil eller fysik? Ville det mon kunne motivere dem til at fortsætte med deres træning, når januar måned er gået?

Personligt ville jeg da elske, hvis nogen gav mig en glad eller motiverende kommentar med på vejen, når jeg besøgte fitnesscenteret, som nybegynder, i stedet for man bliver mødt af følelsen af at "man er i vejen".  

Hvad mener I om denne debat - er I også trætte af at skulle dele jeres fitnesscenter med de nye medlemmer, eller har I også lyst til at hjælpe og inspirere i så bredt et omfang så muligt? Jeg synes det kunne være rigtig spændende at høre andres tanker om dette :)

Hilsner fra Emilie

onsdag den 29. januar 2014

Snack-time

 Når bland-selv slikposen er blevet skiftet ud med sundere alternativer, ser mine yndlings snacks pt. sådan her ud.
1. Jumbo-rosiner. 2. Goji bær. 3. Økologiske Morbær. 4. Biodynamiske figner. 5. Tørrede frugter. 6. Chokolade-overtrukkede morbær. 7. Blåbær. 8. Chokoladeovertrukkede goji bær. 9. Mandler.

Hvad er Jeres yndlings snacks når der skal hygges med god samvittighed? :-) 
Jeg vil vildt gerne høre fra Jer, hvis der er nogle snacks I vil anbefale.

tirsdag den 28. januar 2014

På skolebænken



Hello derude :-)

Denne uge er jeg igen på skolebænken på Aarhus Købmandsskole. Dette forløb omhandler "Personligt Salg" med hovedfokus på en DiSC-profil, som vi fik lavet igår. 

Jeg synes at det er vildt interessant at få et dybere indblik i egen adfærd, professionelt såvel som personligt. Mit resultat ramte overraskende meget plet og giver mig pludselig en bedre forståelse af min egen reaktion i bestemte situationer.

Jeg elsker at lære mig selv bedre at kende og synes de forskellige redskaber i forhold til kommunikation og konflikter er vildt interessante! Er der nogen af Jer, der har fået lavet en DiSC-profil, og har fundet det nyttigt? :-)

Senere i dag, står den på arbejde i Fitness Studiet efterfulgt af en solid ryg - og bicepstræning. Det glæder jeg mig til!

Håber at I får en dejlig tirsdag :-) 
Hilsen Emilie



søndag den 26. januar 2014

Nye yndlings sweatpants


Jeg vil lige dele et tip med jer om mine nye sweatpants, som jeg har været så heldig at få foræret af nü by staff-woman. Bukserne er fra butikkens nye Luxury serie, som er henvendt til den aktive kvinde der ønsker at være afslappet og samtidig smart klædt på farten, hvad enten det er når man skal rejse eller blot slappe af i hyggetøjet derhjemme. Jeg bruger allerede også mine i trænings øjemed bl.a. til dance og når jeg er på arbejde i receptionen. De er for bare dejlige :-)
Kig forbi den fine butik i Brødregade 28, 8900 Randers eller se det lækre udvalg på hjemmesiden her.

Sponsoreret indlæg med udtryk for egen mening

Dagens Outfit


Køleskabs-buffet :-)

Søndag aften er hjemme hos os ofte lig med "tøm køleskabet og spis alt hvad der er tilbage" :o) 
Efter dagens bentræning, så tallerknen således ud: Kylling, vilde ris, revet gulerod, kogt broccoli, pandestegt laks og stegte rødbedestrimler på toppen. En lidt underlig kombination, men meget godt faktisk :-)
Det ærgerlige udfald af aftenens EM-finale reddes med at der også er lidt banankage i køleskabet, der også skal udryddes i aften, hehe. God aften!

lørdag den 25. januar 2014

ZARA SALE


Lørdag aften med lillesøster på besøg og hygge i stuen kan hurtigt resultere i et par impulskøb, når der absolut ikke er noget interessant i fjernsynet. I aften blev det bl.a. til denne quilted messenger bag fra Zara som lige nu er på udsalg til vanvittige 89 kr. !!