søndag den 19. maj 2013

"Sund" banan/dadel/mandel-kage


Som jeg tidligere har nævnt for jer er jeg virkelig en kage-glad pige! Men inden for det seneste stykke tid er jeg blevet ret hook på at finde alternativer til de super usunde kager, så her er lige en opskrift på en kage der hverken indeholder sukker, smør eller mel - Den er simpelthen for god til ikke at blive delt med jer :-)

For en god ordens skyld må jeg dog hellere lige understrege at dette ikke er en 100% sund kage, da kalorie-tælleren naturligvis sættes igang bl.a. pga. bananerne og mandlerne. Men som udgangspunkt er det vel en god start at udelade de generelle usunde ingredienser som nævnt ovenfor.


Du skal bruge:
200 g. fint hakkede mandler eller mandelmel
4 spsk. ren kakao
200 g. dadler
2 modne bananer
½ dl. kokosmælk
5 æg
75 g. kokos olie
2 tsk. vanilje pulver
½ tsk. salt


Blend alle ingredienser sammen til en jævn kagemasse og hæld dejen i en tærteform (jeg anbefaler silikone-forme, så dejen let slipper igen).
Bages ved 175 grader i 40 minutter. Lad kagen afkøle.

Jeg serverede kagen for mine veninder her til aften med et tyndt lag nutella som glassur, finthakkede mandler på toppen, is og bærkompot. 
Den gik rent hjem kan jeg godt sige jer ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar