torsdag den 17. oktober 2013

Share a Little Happiness

"30 Dages Udfordring" - Dag 9
Noget der gør mig glad

Family first - så simpelt og enkelt kan det faktisk siges. 
Min familie er dem jeg altid kan regne med og tanken om at jeg har dem gør mig både til et meget trygt og glad menneske. 
Min kæreste Mark betegner jeg også som min familie, men han fortjener altså en hel billedserie for sig selv ;) hehe.
Udover at være min kæreste er han samtidig min aller bedste ven og daglige sparringspartner og for mig en kæmpemæssig inspiration. Han forstår om nogen at gøre mig glad i låget i hverdagen og vi deler samme eventyrlyst og nysgerrighed på livet, som gør at der ind i mellem lige bliver spredt en smule mere glæde og tryllestøv over tilværelsen.
Som I måske allerede har opsnuset, hvis I har fulgt min blog i længere tid så er jeg ret rejseglad. Om det er dykkerferie, kæresteferie, tøseferie, solferie, storbyferie eller skiferie, så er jeg fan! For mig er rejser og nye oplevelser lig med ægte livsglæde og livskvalitet.
En meget vigtig del af mit liv er mine tætte venskaber. De veninder som jeg det ene øjeblik kan være dybt seriøse sammen med og det næste øjeblik ligge på gulvet med mavekramper af hysteriske grin. Bedste venner er dem jeg kan lave alting og ingenting sammen med. Jeg har en god flok veninder som alle på hver deres måde kan gøre mig glad og dem har jeg tænkt mig at holde fat i <3
Det virker måske lidt plat at kunne blive glad af mad. Men det gør jeg rent faktisk. Specielt hvis det er for at hygge om/sammen med nogen jeg holder af. Jeg kan rigtig godt lide hyggen ved selv at eksperimentere og lave mad, men der er en lige så stor glæde for mig i at nyde et godt måltid med nogen jeg holder af. En stor bid af en syndig hjemmelavet lækkeri - så er der altså tale om indre lykke! :)
Lige så meget som jeg nyder en god hjemmelavet kage, næsten lige så meget elsker jeg også når det skal forbrændes igen. Træning og motion i det hele taget giver mig positiv energi og dermed glæde. Flotte farver på maden er også med til at gøre mig i godt humør. 
En der altid gør mig glad er min hund Coco. Uanset hvor sent jeg kommer hjem eller hvor dårlig min dag har været er han altid glad og løber mig ivrigt imøde. Jeg synes det er guld værd at have sådan en lille fister, der ikke skifter humør bare fordi jeg selv kan gøre det. Masser af kærlighed til Coco! 

Udover alle disse ting kan jeg komme i tanke om massevis af andre små ting i hverdagen, som kan gøre mig glad - det kan være alt fra god musik og pæne sko til personlig udvikling og til at kunne sove længe i weekenden. Så alt i alt har jeg faktisk ufattelig mange ting i mit liv som kan gøre mig glad og det er vigtigt at fokusere på og ikke mindst værdsætte mens man har det. 

4 kommentarer:

  1. Mega fint og personligt indlæg :-). Elsker din blog og følge den dagligt :D.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du have, det gør mig rigtig glad at høre du følger med :)
      Kh. Emilie

      Slet
  2. Rigtig godt indlæg!
    En dag når du får tid, synes jeg det kunne være godt med et indlæg, hvordan og hvorfra du kender dine veninder. Da du tit nævner dem i dine indlæg, kunne det være et spændende 'twist'

    Ellers en fantastisk blog, som bliver læst dagligt! God weekend herfra! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at du synes, mange tak :)

      Skæg idé, det kunne godt være at jeg vil lave sådan et indlæg på et tidspunkt. Naturligvis kun hvis veninderne er ok med at blive vist og fortalt om herinde, så tak for tippet :)

      Tak fordi du læser med og god weekend til dig også!.

      Vh. Emilie

      Slet