Viser opslag med etiketten 30 Dages Udfordring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 30 Dages Udfordring. Vis alle opslag

tirsdag den 26. november 2013

30 Dages Udfordring - Finally the End!

Hej søde bloglæsere.


Eftersom det blev en anelse usammenhængende og tog længere tid end først antaget, kan I nu få en lille opsummering, da jeg endelig har færdiggjort den pokkers 30 Dages Udfordring.

Jeg håber at I trods alt, fik et større indblik i min hverdag og min personlighed gennem denne stribe af indlæg :) 

Skulle I have lyst til at læse eller genlæse nogle af indlæggene kan de findes her:



dag 1: Mit sidste køb her
dag 2: 10 facts om mig her
dag 3: Noget eller nogen jeg savner her
dag 4: Mine fire yndlingssange lige nu her
dag 5: Mit seneste måltid her
dag 6: Et kig i mit klædeskab her
dag 7: Min livret her
dag 8: Hvad jeg laver når jeg er alene her
dag 9: Noget der gør mig glad her
dag 10: Et billede af mig selv taget i dag her
dag 11: Min make-up / neglelak i dag her
dag 12: Et billede af mig selv som barn her
dag 13: 5 ting jeg ønsker dig her
dag 14: Noget jeg er bange for her
dag 15: Mit værelse/ lejlighed her
dag 16: En sang / sanger jeg er træt af her
dag 17: 10 personer/ting jeg ville tage med på en øde ø her
dag 18: Noget jeg aldrig kommer til at gøre her
dag 19: En god oplevelse her
dag 20: Parfumen jeg bruger her
dag 21: Min værste vane her
dag 22: Et kendiscrush her
dag 23: Mit natbord her
dag 24: Mine yndlings tasker her
dag 25: Et kig i mit køleskab her
dag 26: Mit favoritprodukt lige nu her
dag 27: 5 ting jeg gerne vil opleve, inden jeg dør her
dag 28: Indholdet i min taske her
dag 29: 10 ting der gør mig glad her
dag 30: Den bedste ting jeg ejer her

10 ting der gør mig glad

   30 Dages Udfordring - Dag 29
10 ting der gør mig glad

1. At bruge tid med min kæreste, familie og venner.
2. Min hund, Coco.
3. Rejser og eventyr.
4. Følelsen efter en god træning.
5. Musik.
6. Solskinsvejr.
7. Selvforkælelse.
8. Kage og chokolade.
9. At kunne sætte flueben på mine daglige to-do lister.
10. Feedback på her på bloggen - tusind tak for det :)

onsdag den 13. november 2013

Moroccan Oil

"30 Dages udfordring" - Dag  26
Min favorit produkt lige nu

Mit hår er blevet ret glad for Hydrating styling cream fra Moroccan Oil som jeg købte med hjem fra Miami. Jeg bruger det både når mit hår er tørt og når det er stadig er let fugtigt efter badet. Den er ret drøj i brug, så disse 300 ml. skulle gerne holde ret længe :)


.. mens jeg skriver dette indlæg, kiggede Mark mig lige over skulderen for at se hvad jeg lavede og siger helt køligt "burde du ikke have valgt et billede af nutella? - Det er da også et produkt!" :)
Det kan han vel godt have ret i ..

søndag den 10. november 2013

Mulberry Love

"30 Dages Udfordring" - Dag 24
Mine yndlings tasker

Så blev det tid til at vise jer mine yndlingstasker. Måske har I allerede set dem i nogle af mine outfits her på bloggen, men her er de altså igen :)

Begge er fra Mulberry og begge har en stor betydning for mig. 
Min Bayswater fik jeg af min kæreste, da jeg blev student i 2011 og Daria clutchen gav han mig i 20 års fødselsdagsgave, da vi var på eventyr i østen/asien.

Har sjælendt været på ferie uden at have mindst én ny taske med hjem, så min samling er efterhånden ret massiv, men disse to har størst betydning og er nok også dem jeg vil have i længst tid :)


My Nightstand

 "30 Dages Udfordring" - Dag 23
Mit natbord

lørdag den 9. november 2013

David Beckham

"30 Dages Udfordring" - Dag 22
Et kendis crush

Det skal ikke være nogen hemmelighed at David Beckham har været mit helt store kendis crush siden mine helt unge teenage-år.

Faktisk var det så ekstremt at jeg i folkeskole-tiden havde mit værelse tapetseret i plakater med hans kønne ansigt, lavede fanbøger og stolt gik rundt i min storebrors fodboldtrøjer med Beckhams nr. på ryggen. Jeg lavede sågar collager med billeder af det populære par, men klippede Victoria's ansigt ud og erstattede det med mit eget i stedet for, haha! Lidt freaky erkendeler at udlevere, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg var vidst en håbløs forelsket lille unge!

I dag er jeg stadig meget begejstret for fodbold-ikonet, men i ligeså høj grad imponeret af hans store, smukke familie og ikke mindst hans altid velklædte fremtræden. Dyb respekt (og stadig lidt savl) her fra..






A Bad Habit

 "30 Dages Udfordring" - Dag 21
Min værste vane

Jeg har engang hørt at det kun tager 21 dage at bryde en dårlig vane - jeg har snart forsøgt i mere end 20 år at slippe af med min, men det er desværre ikke lykkedes mig endnu. 

Uanset hvor god tid jeg er i, formår jeg stort set altid at komme sent ud af døren. Dermed ikke sagt at jeg altid kommer for sent, men det er i hvert fald yderst sjældent at jeg kommer for tidligt. Ligegyldigt hvor meget jeg har øvet mig, er der altid et eller andet der kommer op og gør mig forsinket. Jeg tror altid lige at jeg kan nå at skifte neglelak, sætte en tøjvask over eller skrive et blogindlæg. Det resulterer så i, at jeg for det meste kommer ud af døren med to forskellige sokker på og med en rimelig høj puls, inden jeg når frem til dem jeg skal mødes med.

 Jeg er SÅ træt af mig selv i sådanne situationer, for jeg synes virkelig det er respektløst at komme for sent, og jeg bliver simpelthen så sur når det gælder andre. Det burde jeg i realiteten ikke at kunne tillade mig.. Men hvis morale er godt er dobbeltmorale vel dobbelt så godt? ;)

torsdag den 7. november 2013

Favorite Fragrance: Chanel - Chance Eau de Parfum

30 Dages Udfordring - Dag 20
Parfumen jeg bruger


Før i tiden havde jeg altid omtrent ti forskellige parfumer stående og nød at have en masse dufte at vælge i mellem, men de seneste år har jeg været meget loyal overfor Chanel Chance, som efterhånden godt kan siges at være blevet min signatur-duft, eftersom det er den eneste jeg bruger.
 Som I kan se, er denne omgang snart ved at være opbrugt, så måske skulle jeg prøve en ny næste gang? Er der kommet nogle nye lækkerier på markedet som I vil anbefale mig at snuse til? :)


Throwback Thursday

"30 Dages Udfordring" - Dag 19
En god oplevelse


Gode oplevelse er noget af det jeg samler aller mest på og heldigvis har jeg også rigtig mange med i bagagen :)

Mit fokus i dette indlæg vælger jeg at lægge på grundlaget for denne blog, nemlig en rejse tilbage i 2011/2012. 
Bloggen her startede jeg jo, som nogen af jer måske kan huske, i forbindelse med en backpackerrejse i Asien og Indonesion sammen med min kæreste.

Rejsen begav vi os ud på i december 2011 og var hjemme igen i marts 2012. Vi tog bl.a. til Maldiverne, Thailand, Borneo, Bali, og Singapore. Jeg tænker tit tilbage på de mange gode oplevelser og planlægger indimellem hvor til og hvornår der bliver tid til en part 2. Her kan I få lov til at nyde et lille tilbageblik sammen med mig :)


tirsdag den 5. november 2013

Inked Up


"30 Dages Udfordring" - Dag 18
Noget jeg aldrig kommer til at gøre

Da jeg så titlen på dette indlæg var min første ærlige tanke "jeg kommer aldrig til at skifte min kæreste ud", hvilket jeg også fristes til at skrive, men I vil nok mene, at det ville være en anelse for pladder-romatisk og lidt for meget sukker på toppen, så det slipper I for :)

I stedet for er der en anden ting som jeg er ret overbevist om at jeg aldrig kommer til at gøre. - Det er at blive tattoveret. 

Det betyder ikke at jeg ikke mener det kan være flot på andre, for det synes jeg bestemt. Jeg er nok bare ikke typen der får det lavet på egen krop. Personligt bliver jeg nok bare for hurtigt træt af ting og kan godt lide at udskifte mine accessories i stedet for :) 



Som I måske har bemærket har Mark en del tattoveringer på begge arme, så jeg fik lov til at vise jer nogle af mine yndlings figure han har fået lavet. Jeg kan godt lide at blækket i huden afspejler noget personlighed og historie og at der er noget mening bag, hvilket de fleste af Marks heldigvis også gør. 

Samtidig må de efter min mening gerne have en portion humor frem for alt det død-og-helved. Selv min mormor synes disse her er sjove og søde, så der er i virkeligheden ikke så meget bad-boy over min kaprings tattoveringer som det måske kunne se ud til på afstand :)haha
En dykkende Super Mario, Buddha, Micky Mouse på et surfboard, Yoshi, Et kys jeg har lavet og en lille sød Pluto.


Det er rart at jeg bare kan nøjes med at kigge på de fine 
tegninger og selv slippe for smerten :)

mandag den 4. november 2013

On a Lonely Island

"30 Dages Udfordring" - Dag 17
10 personer/ting jeg ville tage med på en øde ø

Hej læsere :) 
Tid til endnu et indlæg fra min "30 Dages Udfordring", som efterhånden har været pænt længe undervejs... Hvis jeg får en lignende blog-idé på et senere tidspunkt, må I meget gerne minde mig om hvor dårlig jeg har været til at overholde denne, inden jeg springer ud i en ny :)

But let's do this! Som udgangspunkt ville du aldrig høre mig takke nej til en tur på en øde ø og jeg kunne også hurtigt udfylde deltagerlisten med de 10 personer jeg helst ville have med som selskab. Men var spørgsmålet derimod hvilke 10 ting jeg ville pakke som det første, og som jeg ville have svært ved at undvære, er sagen lidt en anden. Jeg vælger også lige at se bort fra overlevelsesgenstande som tinstål, økse, reb og andet praktisk gejl :)



1. Mad og KAGE! - det vil jeg naturligvis være træt af at undvære.
2. Læbepomade - produktet som jeg er mest afhængig af og altid har på mig.
3. Et kamera - så kunne jeg få tiden til at gå med at tage nogle flotte billeder.
4. En tandbørste & tandpaste - temmelig uundværligt. 
5. En telefon - der skulle kunne ringe til alle dem derhjemme.
6. Dykkerudstyr - hvis jeg alligevel er omgivet af vand, kan dette ikke undværes!
7. En god bog - til tidsfordriv og underholdning.
8. Solbriller & solcreme - jeg satser jo på godt vejr :D
9. En laptop - ville blive skør, hvis ikke jeg kunne skrive mine tanker ned et sted.
10. En hængekøje - der skal jo også være plads til at nyde livet ;-)

- Ok, i virkeligheden fik I her et ret tamt og ligegyldigt indlæg, men jeg forsøger lige at holde mig til udfordringen, som jeg har fået, ved at besvare samtlige spørgsmål. Håber det går an :)

Kh. Emilie

søndag den 27. oktober 2013

Dude, stop that shit!

"30 Dages Udfordring" - Dag 16
En sang/sanger jeg er træt af

Umiddelbart kan jeg ikke sætte mig ind i at når man som radiovært, har mulighed for at spille lige så meget forskelligt musik som overhovedet muligt, vælger at spille det samme shit dag ud og dag ind flere gange dagligt.. På samtlige danske radiokanaler er det ofte de samme sange der spilles igen og igen, hvilket medfører at jeg som regel når at blive godt træt af sange som ellers ville være ok at lytte til ind i mellem. Jeg synes det er en skam at radioværter herhjemme generelt er så lidt kreative. 
Godt at jeg selv kan vælge min musik på telefonen :)


What I love most about my home is who I share it with

"30 Dages Udfordring" - Dag 15
Mit værelse/lejlighed

Det er blevet tid til at vise jer lidt fra min lejlighed :) 
Jeg har valgt at vise jer nogle billeder fra vores spisestue som er et af mine favorit rum fordi der kommer et fint lysindfald fra altandøren, hvilket jeg godt kan lide. Lad mig endelig høre hvad i synes eller hvis I har nogle spørgsmål :-)

Kh. Emilie


tirsdag den 22. oktober 2013

Knæk Cancer

"30 Dages Udfordring" - Dag 14
Noget jeg er bange for


Godaften søde læsere.
Dagens indlæg som skal omhandle noget jeg er bange for, passer tidsmæssigt meget godt til denne uge, hvor der jo som de fleste af jer nok har bemærket, er fokus på at knække cancer.

 Kræft er en ukontrollerbar størrelse som de fleste af os har oplevet at have tæt ind på livet eller også kender vi alle nogen som har oplevet dette. Personligt har jeg allerede mistet nogle familiemedlemmer til kræften og er bange for at den skal tage livet af endnu flere.

 Netop fordi sygdommen desværre rammer så mange mennesker, frygter jeg naturligvis at jeg selv skal ende som kræftpatient en dag eller endnu værre, at sygdommen skal ramme nogen af de mennesker jeg holder af.  

Det er så forfærdeligt med de mange mennesker der hver dag kæmper en unfair kamp for at overleve mod kræften og ikke mindst de børn der eksempelvis skal vokse op uden deres forældre. Derfor opfordrer jeg her til aften alle til at støtte kampen mod cancer, hvilket kan gøres hele ugen eller fredag aften til det store indsamlingsshow på tv2.

Tanker fra 
Emilie

mandag den 21. oktober 2013

Five Wanties

"30 Dages Udfordring" - Dag 13
5 ting jeg ønsker mig


Hvis vi taler om materielle ønsketing er listen som altid utrolig lang her hos mig. Men må jeg kun ønske mig 5 ting her og nu, ville følgende fem ting pt. stå øverst på min ønskeseddel.



1. Noget jeg har ønsket mig i mange år er et badekar på løvefødder. Måske et lidt atypisk ønske, men her i efteråret og vinteren ville det virkelig være luksus med sådan et. Udover det er pisse pænt at have stående kunne det altså også bare være hamrende rart at glide ned i efter en lang dag! 
2. En klassisk og smuk Céline taske.



3. Et par sorte acne boots med hæl.



4. Cartier Love bracelet.
5. Lene Bjerre - Divine Chandelier prisme-lysekrone.



Man har vel lov at drømme, ikk? ;-)

søndag den 20. oktober 2013

Mini Me

"30 Dages Udfordring - Dag 12"
Et billede af mig selv som barn



Det eneste billede jeg selv har her hjemme er dette billede af min bror og jeg fra 1994. Vi var på det tidspunkt på vej til min farfars 60 års fødselsdag. Jeg synes det er så sjovt at se på og elsker specielt min brors fancy grydeklip-frisure! :)haha

Der er kun 13 mdr. mellem min storebror og jeg og vi har derfor fulgtes hele vejen gennem vuggestuen, børnehaven og folkeskolen. Som lille var jeg meget genert og stod altid lidt i skyggen af brormand som i øvrigt var meget beskyttende overfor sin lillesøster. Jeg har flere gange fået fortalt at han eksempelvis i vuggestuen gerne ville bestemme "hvem der skal lege med MIN lillesøster" .. Det synes jeg er lidt sødt :)

Jeg vil garanteret kunne finde en masse sjove billeder af mig selv hvis jeg kigger de mange fotoalbums igennem hos mine forældre, så det kan være at I en dag får et indlæg med mere af den slags. Gider I godt at se sådan noget? :)

lørdag den 19. oktober 2013

3 in 1 Nail Care

"30 Dages Udfordring" - Dag 11
Min makeup/neglelak i dag

Jeg har stort set altid neglelak på i en eller anden finurlig farve, men på det seneste har jeg været ret glad for et helt naturligt look og bruger derfor en af mine favorit lakker fra Kiko, som jeg også har på i dag. 
Det er en 3-in-1 shine, som både kan bruges som en base coat, en top coat eller helt alene for blot at give et naturligt shine. Desuden tørrer den ekstremt hurtigt, så den er virkelig let at tage på :)




Min makeup i dag er bare min almindelig daglige makeup med lidt mascara, solskinspudder og lidt farve til kinderne.
Billedet er fra min instagram @emiliejacqueline, hvor I også er velkommen til at følge med :)

fredag den 18. oktober 2013

Todays

"30 Dages Udfordring - Dag 10"
Et billede af mig selv taget i dag


Hej bloggen :)
Dagens billede er så 'friskt' som det overhovedet kan være. Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og om lidt skal jeg mødes med nogle søde piger i byen for at spise og derefter skal vi i biografen og se "Kvinden i buret". Jeg har hørt godt om filmen, så jeg glæder mig til at se den og til at nyde det gode selskab.

Som I måske kan se på billedet er mit hår blevet en del lysere efter 10 dage i solen (dog hovedsagligt i toppen), men det passer mig faktisk ok pt. at det lidt har sit eget liv - så behøver jeg ikke selv gøre så meget for at vedligeholde farven. Det er smart!

I ønskes en god weekend herfra! 
Hilsen E.

torsdag den 17. oktober 2013

Share a Little Happiness

"30 Dages Udfordring" - Dag 9
Noget der gør mig glad

Family first - så simpelt og enkelt kan det faktisk siges. 
Min familie er dem jeg altid kan regne med og tanken om at jeg har dem gør mig både til et meget trygt og glad menneske. 
Min kæreste Mark betegner jeg også som min familie, men han fortjener altså en hel billedserie for sig selv ;) hehe.
Udover at være min kæreste er han samtidig min aller bedste ven og daglige sparringspartner og for mig en kæmpemæssig inspiration. Han forstår om nogen at gøre mig glad i låget i hverdagen og vi deler samme eventyrlyst og nysgerrighed på livet, som gør at der ind i mellem lige bliver spredt en smule mere glæde og tryllestøv over tilværelsen.
Som I måske allerede har opsnuset, hvis I har fulgt min blog i længere tid så er jeg ret rejseglad. Om det er dykkerferie, kæresteferie, tøseferie, solferie, storbyferie eller skiferie, så er jeg fan! For mig er rejser og nye oplevelser lig med ægte livsglæde og livskvalitet.
En meget vigtig del af mit liv er mine tætte venskaber. De veninder som jeg det ene øjeblik kan være dybt seriøse sammen med og det næste øjeblik ligge på gulvet med mavekramper af hysteriske grin. Bedste venner er dem jeg kan lave alting og ingenting sammen med. Jeg har en god flok veninder som alle på hver deres måde kan gøre mig glad og dem har jeg tænkt mig at holde fat i <3
Det virker måske lidt plat at kunne blive glad af mad. Men det gør jeg rent faktisk. Specielt hvis det er for at hygge om/sammen med nogen jeg holder af. Jeg kan rigtig godt lide hyggen ved selv at eksperimentere og lave mad, men der er en lige så stor glæde for mig i at nyde et godt måltid med nogen jeg holder af. En stor bid af en syndig hjemmelavet lækkeri - så er der altså tale om indre lykke! :)
Lige så meget som jeg nyder en god hjemmelavet kage, næsten lige så meget elsker jeg også når det skal forbrændes igen. Træning og motion i det hele taget giver mig positiv energi og dermed glæde. Flotte farver på maden er også med til at gøre mig i godt humør. 
En der altid gør mig glad er min hund Coco. Uanset hvor sent jeg kommer hjem eller hvor dårlig min dag har været er han altid glad og løber mig ivrigt imøde. Jeg synes det er guld værd at have sådan en lille fister, der ikke skifter humør bare fordi jeg selv kan gøre det. Masser af kærlighed til Coco! 

Udover alle disse ting kan jeg komme i tanke om massevis af andre små ting i hverdagen, som kan gøre mig glad - det kan være alt fra god musik og pæne sko til personlig udvikling og til at kunne sove længe i weekenden. Så alt i alt har jeg faktisk ufattelig mange ting i mit liv som kan gøre mig glad og det er vigtigt at fokusere på og ikke mindst værdsætte mens man har det. 

mandag den 7. oktober 2013

Emilie-tid

 "30 Dages Udfordring" - Dag 8
Hvad jeg laver når jeg er alene

.. Er et spørgsmål der ikke kan besvares med én enkel ting. 
For egentlig er det meget forskelligt hvad jeg giver mig til når jeg er alene. Nogen gange er jeg i humør til at bage eller løbe en tur og andre gange kan jeg få et rengøringsflip og rydde op fra ende til anden i lejlighed og garderobe.

Men oftest når jeg bare er mig selv kan jeg godt lide at smække benene op i sofaen og holde mig beskæftiget med min computer. Enten bruger jeg tid på min egen blog eller læser en hulens masse andres, surfer på diverse webshops eller også læser jeg forskellige artikler eller nyheder på nettet. Ind i mellem ryger der også et mode - eller boligmagasin med hen på sofaen. Hvis fjernsynet også larmer lidt i baggrunden, så er jeg godt kørende.
På den måde slapper jeg faktisk ret meget af :-)