mandag den 22. december 2014

BaByliss Curl Secret


Jaaaaee!! Den bedste gave ventede i postkassen til mig da jeg kom hjem fra Miami i torsdags. Nemlig det populære Curl Secret krøllejern fra Babyliss. Jeg har hørt om det og set det en million gange i diverse shopping malls og på tv den seneste uges tid og nu blev det endelig min tur til at teste maskineriet :-D
Jeg må ærligt indrømme at jeg i første omgang var mere eller mindre skrækslagen for at lade mine lokker blive "slugt" af en brændende varm cylinder og risikere at håret skulle sidde fast på den ene eller anden måde og blive brændt af. 
Nu har jeg testet krøllejernet og kan ånde lettet op, for der er bestemt ikke noget at frygte. Det er nemlig lavet så smart og idiotsikret, at det bipper, hvis dit hår ikke sidder korrekt på spolen eller hårtotten du har valgt er for stor (max. 3 cm.)

Krøllejernet har tre forskellige indstillinger som giver henholdsvis bølger, bløde krøller eller spændstige krøller og du kan samtidig vælge om temperaturen skal være 210 eller 230 grader, alt efter hvor tyndt eller kraftigt hår du har.

Jeg er virkelig imponeret og positivt overrasket over hvor let det er at bruge og hvor fint et resultatet man kan få på forholdsvis kort tid. Jeg vil gerne demonstrere for jer, hvordan det virker og uploader derfor en lille video i løbet af juledagene. 

Curl Secret kan købes på Billigvoks.dk til 1199 kr. lige her.

Tak til Billigvoks.dk for at redde mine jule - og nytårs krøller, det bliver et stensikkert hit!

/Emilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar