torsdag den 25. december 2014

My Christmas Eve

En lille julehilsen fra mig og min familie til dem der læser med :-)
Inden festlighederne gik igang d. 24., var jeg til julegudstjeneste med min far og søster. Selvom det er en tradition vi gør sammen hvert år, kommer det alligevel bag på mig hvor mange vers der er af Et barn er født i Bethlehem - så til sidst vil jeg egentlig bare gerne hjem og gøre klar. Det har det med at blive lidt kedeligt i længden ;-)

Efter kirken tog vi over til min far, hvor juleaften skulle holdes. Inden spisetid kom min søsters kæreste, og min mor og hendes kæreste forbi for at bytte julegaver og hygge inden de skulle videre til deres juleaften.

Min far lavede den lækreste juleand med alt hvad der hører til, Mark vandt mandelgaven og vi fik alle sammen nogle vildt gode gaver! Der var ingen stress og jag, alt foregik bare i stille og roligt tempo, hvilket var en sand fornøjelse.
Vi quizzede om julegaverne og blev først færdige med at åbne pakker efter midnat. 

Om nogle timer skal jeg til vores årlige 1. juledags-tamtam og i byen med mine piger. Jeg har stadig ingen idé om hvad jeg skal tage på, men jeg er sikker på at vi får en sjov og festlig aften som altid!

Jeg ønsker alle nogle dejlige juledage og sender mine varmeste tanker til dem,
 der mangler særlige personer i deres liv i denne juletid <3 
xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar