Det er min erfaring, at rigtig mange af de forskellige piger og kvinder jeg kender, møder og omgås i min dagligdag, ikke kan.
Jeg husker det selv fra mine tidlige og lidt usikre teenageår, hvordan jeg ofte afviste et kompliment hvis jeg fik et. I dag observerer jeg det på en anden måde, og overhører tit piger og kvinder gøre præcis det samme. Med årene er jeg selv blevet mere bevidst om det, og i dag falder det mig bare naturligt at tage imod et kompliment, hvis jeg får et.
Et eksempel på en kommentar kan være "Flotte sko, er de nye?", hvorefter svaret fra modtageren kan lyde noget a la: "Neeej det er nogle gamle nogen og de kostede ikke ret meget, så de er ikke noget særligt". Eller "Sikke en fin frisure, det må have taget lang tid at sætte?" og svaret lyder "Næ, overhovedet ikke, det er bare lige hurtigt rodet sammen".
Når man på den måde nedgør sig selv ved ikke at accepterer at kompliment ved bare at sige "tak", afviser man (måske ubevidst) samtidig også afsenderens mening, hvilket jeg synes er rigtig synd.
Det er ingen hemmelighed at Janteloven (desværre) stadig lever i bedste velgående her i Danmark, og at mange vil opfatte folk som arrogante, hvis de er for glade for sig selv eller noget de har opnået. Men ind imellem, skal der være plads til det - så hvis ikke man skal kunne nyde, når andre påskønner os eller noget vi har gjort, hvornår må vi så?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af det overstående, burde du lige overveje dit svar, næste gang nogen siger noget pænt til dig. Om det er kæresten der roser din krop eller chefen der roser dit arbejde, så sig tak og mærk forskellen på, hvordan samtalen kan blive langt mere positiv, end hvis du bare afviser hans/hendes ord og sidder tilbage med en træls fornemmelse. Sæt pris på at nogen har lyst til at gøre din dag bedre, også selvom det bare kan være en lille ting. Vi vil jo allesammen gerne vide, at der er nogen der sætter pris på os og påskønner vores handlinger, udseende eller noget helt trejde :-)
Nedenfor har jeg fundet en lille video, som ret godt demonstrerer, hvad det er jeg mener - dog i en lidt ekstrem grad ;-)
Kan I relatere?
xoxo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar