Det er nu godt og vel 2 måneder siden at jeg første gang besøgte Coiffure Diamond og påbegyndte mit Projekt Sundt Hår. I den anledning vil jeg gerne fortælle Jer om de produkter jeg bruger fra mærket Moroccanoil - min samling er nemlig langt om længe ved at være komplet og det kan tydeligt mærkes på håret, når de produkter jeg bruger "arbejder sammen".
Fra højre: 1. Moroccanoil, den klassiske olie som kan bruges både i tørt og vådt hår.
Jeg foretrækker at bruge den i tørt hår for at samle håret når jeg har det glat og til at definere og adskille håret når jeg har det bølget.
2. Heat Styling Protection bruger jeg kun i tørt hår inden jeg går i gang med
enten at glatte eller krølle håret, for at beskytte mod varmen fra glattejernet.
3. Hydrating Styling Cream kommer jeg udelukkende i længderne,
når jeg kommer ud af badet. Det gør mit hår blødt og lidt mere medgørligt.
4. I badet bruger jeg Moisture Repair Shampoo og Balsam
(dog har jeg netop opbrugt det sidste af min balsam, så den må jeg hellere få suppleret op
på i næste uge, når jeg skal farves igen - den er uundværlig!)
5. Sidst men ikke mindst bruger jeg Weightless Hydrating Mask er par gange om ugen,
når tiden og overskudet lige er til et lidt længere bad, hvor der er tid til at lade masken trænge godt ind i håret. Den efterlader mit, til tider ret ustyrlige hår, silkeblødt og lækkert, så det er også et produkt som jeg er blevet godt og grundigt glad for.
Jeg køber alle mine produkter hos Coiffure Diamond, hvor jeg altid bliver sat grundigt ind i hvilke produkter mit hår vil have glæde af og hvorfor. Indtil nu kan jeg virkelig både mærke og se en betydelig forskel, og det er super skønt når folk ind i mellem kommenterer på det :) Følelsen af smukt og sundt hår kan altså redde de fleste dårlige (hår)dage!
Hej Emilie.
SvarSletKan du oplyse frisørens priser på produkterne? :)
Hej Christina :-)
SletJa naturligvis, de kommer her:
Olien: 319 kr.
Heat protection: 219 kr.
Styling Creme: 239 kr.
Weightless hydrating mask: 299 kr.
Shampoo: 159 kr.
Conditioner: 169 kr.
Vh. Emilie :-)
-og kan du mærke forskel på dit hår efter du begyndte på produkterne? Og hvad brugte du før? Undskyld alle de spørgsmål :-) Fin blog iøvrigt (og instagram!)
SvarSlet:o)
Helt i orden, spørg du bare alt hvad du vil :-)
SletJeg kan helt sikkert både mærke og se en forskel på håret og det er generelt blevet lettere at arbejde med. Selv når jeg bare vasker i shampoo og conditioneren får jeg et virkelig blødt resultat som jeg ikke har oplevet på samme måde, med nogen af de MANGE andre produkter jeg før hen har prøvet.
Jeg har tidligere bl.a. brugt Kerastase, Aussie, L'oreal og Garnier - men kan nu endelig indstille min søgning efter det optimale produkt, som jeg endelig har fundet ved MoroccanOil.
Tusind tak, det er jeg super glad for at du synes :-)
Vh. Emilie
Tusind tak fordi du har taget dig tid til at svare så uddybende! :-)
SletFortsat god aften
Vh. Christina