søndag den 21. september 2014

Testing: Jane Iredale Mineral Powder



Hej søde læsere.

Jeg har været så heldig, at jeg har haft fornøjelsen af at teste en mineral pudder 
fra et af mine foretrukne make-up brands: Jane Iredale
Det er flere år siden at jeg for første gang stiftede bekendtskab med deres produkter, da min mor forhandlede disse i den kosmetolog klinik, som hun arbejdede hos, og nu er det altså igen tid til at forkæle huden med vaskeægte kvalitetsprodukter.

Det spændende ved netop denne PurePressed Base er at man både får concealer, pudder, foundation og solbeskyttelse med faktor 20, i ét og samme produkt. Dermed sagt et produkt som efter min mening har "alt-i-en" - og det er jo fremragende! :)

Et andet plus ved denne kompakte mineral pudder er at den ikke efterlader et helt så stort svineri på badeværelset med make-up-støv, som andre mineralske produkter ofte gør. Derudover er den super let at arbejde med, både hjemme og på farten, når man skal friskes op i løbet af dagen.

Produktet har en god dækevne og smelter smukt ind i huden og efterlader et naturligt og velplejet look med en flot finish, hvilket jeg går højt op i. Farven jeg har testet hedder "coffee" og er den der passer bedst til min hudtone og samtidig tilføjer lidt ekstra kulør uden at være overdrevet.

Til at påføre produktet bruger jeg mine Jane Iredale pensler som har været fast inventar i min make-up pung de sidste tre år og stadig bare holder super godt. 


Pudderen er fra billigvoks.dk og kan købes til 265 kr. lige her og etuiet til refillen kan købes her. 

xo Emilie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar