fredag den 15. februar 2013

Øm røv og trætte stænger

 .. Ja det er faktisk hvad jeg har her til aften, mildt sagt! 
I dag har jeg nemlig prøvet kræfter som snowboarder. Vejret var ikke just fantastisk, men en anelse tåget og med masser af sne hele dagen, så jeg tænkte at det var oplagt at gøre det i dag.  
Jeg har stået på ski siden jeg var 6-7 år og fandt i dag ud af at jeg i alle de år, stærkt har undervurderet hvor hårdt det er at stå på snowboard (eller i hvert fald at lære det!)For nøøj, hvor har jeg bare fået mange knubs i dag. For det første er mine håndled og bagdel fuldstændig ødelagt og resten af kroppen føles som en stor klat æblegrød der kun kan bevæges langsomme i mutant-bevægelser.

Jeg har virkelig fået slået nogle kolbøtter og lavet nogle grimme styrt i dag - en enkelt gang faktisk så voldsomt at det krævede en mindre saltvandsofring fra øjenområdet - men værre var det heller ikke :0)

Efter sidste tur på bjerget sørgede Mark for at dejligt varmt karbad på hotellet til min smadrede krop, der havde tilegnet sig blå mærker, fordelt udover det hele. Det hjalp lidt på mit piveri :P

Jeg bliver også lige kort nødt til at rose min kæreste for hans tålmodighed. Det må være svært at undervise en elev der både er pisse stædig, men samtidig noget af det mest utålmodige, når det kommer til at lære nye ting.



Det fine board som jeg fik æren af at indvie købte vi i Thailand for et års tid siden. Mark er om nogen en "man-skal-aldrig-gå-ned-på-udstyr-typen" og havde derfor medbragt intet mindre end tre snowboards til denne tur, så det var meget heldigt :0) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar